Gastro guider: 5 unikke (og alsidige) London-restauranter

I forbindelse med lanceringen af Remap - SAS' nye og gratis feature i SAS App'en, hvor du kan samle og dele rejsetips - er vi fløjet til London for at anmelde restauranter i den gastronomiske metropol.

Fra den londonske gastro-pup til det overdådige mellemøstlige køkken. London har alt, og byen har i disse år om nogen udviklet sig til én af Europas gastronomiske metropoler.

Gastro er i denne måned fløjet med SAS til den engelske hovedstad for at anmelde 5 unikke og alsidige spisesteder til Remap – en helt ny og gratis feature i SAS App'en, hvor du kan dele, samle og skræddersy dine og andres rejsetips.

Du kan se vores tips på Remap her

1.MARKSMAN

Det er de to St. John-kokke, Jon Rotherham og Tom Harris, der står bag i Marksman. En 140 år gammel – men gennemrenoveret – pub, der, trods renoveringen, har bevaret stemningen af en traditionel engelsk pub.

Her får de lokale en pint oppe i baren, mens bordenes anretninger strækker sig fra klassiske pub-retter som beef & barley buns til det moderne nose-to-tail, der kommer af kokkenes tid på St. John, hvor nose-to-tail-konceptet har sin oprindelse.

2.BARRAFINA



Cal Pep – måske Spaniens tapas-restaurant "numero uno" - er inspirationen bag i Barrafina i Soho. En yderst populær tapas-restaurant, hvor det enten gælder, at man kommer tidligt eller er klar på at vente på bordet, der ikke kan bestilles forinden.

Men med en skøn blanding af tapas, småretter og grillet fisk- og skaldyrsretter (Barrafina's speciale!), er det uden tvivl ventetiden værd.

3.RIVER CAFÈ



River Café er en institution i Londons restaurantscene. Intet mindre. Beliggende med terrasse og udsigt over Themsen finder I her en bilfri og lys restaurant. Tidligere huset bygningen småindustri, og det fornemmes fortsat i indretningens kantinestemning. Serveringerne er dog alt andet end kantine – her serveres enkle, ukomplicerede og smagsrige retter fra det italienske køkken.

4.THE CINNAMON CLUB

Chicken tikka masala er i London en nationalret på næsten lige fod med fish & chips. Det skyldes selvsagt den store indiske population i London samt et væld af kitchede indiske restauranter.

Men vil man parre det indiske køkken med innovativ råvarekvalitet og victoriansk overklasseindretning, så er The Cinnamon Club stedet! Menukortet byder på masser af indiske retter og menutilbud alt efter sæson.

5.NOPI



Med NOPI lander vi i det overdådige mellemøstlige londonske køkken. På NOPI boomer buffeten i en farvepalette af mellemøstlig spise som humus, krydderurter, falafel, pitabrød, fisk og kød.

Det er kokken, kogebogsforfatter og madskribenten Yotam Ottolenghi, der med NOPI har åbnet sin fjerde restaurant i byen. NOPI er delt op i to etager, hvor stuen har karakter af et spisehus, mens 1. salen byder på en regulær restaurant men i en uformel atmosfære.

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Restauranter og Mad