”I 2018 besøgte jeg The Fat Duck i Berkshire i England for første gang. Den er ejet af den verdensberømte kok Heston Blumenthal, og siden jeg var teenager, har den fascineret mig. Ofte når man har fulgt noget så intenst, kan det være svært at indfri de høje forventninger, der igennem årene har hobet sig op, men det var slet ikke tilfældet her.
Hver gang jeg besøger internationale stjernerestauranter, gør jeg det med min tro følgesvend Nicolaj. Vi havde en frokostreservation, men dagen inden havde vi været ude til sent, og det var ikke gået op for mig, at restauranten lå uden for byen. Da vi vågnede, sejlede vi stadig, og vi endte med at komme en halvanden time for sent til vores reservation.
Retterne er svære at beskrive, for det er så eksperimenterende, at det er noget, man skal opleve. Vi fik blandt andet et tebrev med oksebouillon og en kande med varmt vand, som så skulle opløse tebrevet. Vi fik også en svævende pude til dessert, der kunne lade sig gøre på grund af nogle elektromagnetiske felter, de havde skabt omkring den.
Det var som at være fluen på væggen i et eventyr, fordi de var så gode til at fortælle historier, og vi glemte alt, der omhandlede tømmermænd, tid og bekymringer. Efterfølgende fik vi en lang rundvisning i køkkenet, og først da aftengæsterne bankede på døren, forlod vi stedet.”
”Middage i Polen kan være lidt ligesom russisk roulette, for enten slipper du helskindet igennem, ellers er det noget rigtigt møg. Det måtte vi også sande, da jeg for nogle år siden, var på en jagttur til Polen med min familie. På turens festdag havde værtsparret lavet en afslutningsmiddag, hvor vi fik serveret hakkebøffer, men i bøfferne fandt vi spyfluer. Det var helt galt, og det endte med at blive skyllet ned med Underberg og Fernet Branca.”
scroll-down
