Undersøgelser af kvitteringer viser, at vi danskere køber vin på tilbud, og meget tyder på, at de vine, vi køber, bliver drukket inden for en uge.

Kloge folk har desuden forsøgt at anslå, hvor meget af verdens vinforbrug der udgøres af køb-og-drik-samme-dag, og man ender med et noget usikkert tal mellem 80 og 95 %.

Det vil sige, at gemmevin, vin købt til henlæggelse, lagring og udvikling, kun udgør en lillebitte procentdel.

Alligevel er det den del, som folk, der går op i vin, lægger mest vægt på ...

Den dobbelte vinelsker

I optagelserne af vores podcast har vi altid fuldt fokus på øjebliksoplevelsen af de tre vine, vi udvælger til hvert afsnit, og de fleste af disse er ikke lagrede udgaver.

Selvom mange af de vine, vi omtaler, sagtens kunne lagre og udvikle sig. Nu skal det dog handle om netop vin, som kan lagre, om hvad der sker, når man gør det, og om hvorfor man egentlig gør det.

Vi er ikke selv så gode til at gemme vin.

Vi har svært ved at modstå fristelsen og lige tjekke, hvordan den smager.

Men på den anden side har vi også i kælderen masser af vin, som har ligget der trygt og roligt i 5, 10, 15 eller 20 år.

Næsten alle vinelskere har nok en form for dobbelthed i deres vinsamling, og man behøver ikke have 3.000 flasker for at køre dette dobbeltbogholderi; 20 flasker er fint. Men hvad mener vi med dobbelthed?

Jo, der er to omsætningshastigheder: En del af samlingen udskiftes løbende, her er der nærmest daglige indhug i omfanget og derefter lynhurtig genopfyldning eller supplement. Altså høj omsætningshastighed.

Vinene er sjældent ældre end tre år, og alderen er typisk opnået på langs hos producenten som en slags prælagring eller klargøring til markedet. (Hvidvinene er typisk ikke ældre end fra foregående sæson).

Jo færre flasker man har, desto større en andel vil typisk blive drukket hurtigt.