Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Konfekt

Foto: Camilla Stephan

Opskrift: Chokoladekonfekt med varme krydderier a la Beirut

Journalist og madentusiast Morten Brink Iwersen fik serveret denne krydrede chokoladekonfekt hos en chokolademester i Beirut. Konfekten er perfekt som dessert eller snack til større selskaber.

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 20 minutter
cooking Arbejdstid: 12 timer
totaltime Total: 12 timer, 20 minutter
plate 6 personer

Ingredienser

  • 250 g nøddekerner
  • 250 g mørk chokolade
  • Salt      
  • 1 øko-appelsin

Udstyr: Rugbrødsform

Krydderisirup

  • ½ vaniljestang
  • 1 stjerneanis
  • ½ kanelstang
  • 2 kardemommefrø
  • 2 spsk. honning
  • Vand

730A9710 copy.jpg

Sådan gør du:

  1. Rist nødderne på en tør pande, afskal dem, hvis det ikke er gjort, og lad dem svale af.
  2. Temperér chokoladen og bland med de ristede nødder og en krydder- sirup, og tilsæt 1 nip salt. Hvor meget sirup, der tilsættes, kan justeres efter smag, jo mere af den, des mere sej og Toblerone-agtig konsistens får chokoladebarren.
  3. Lad chokoladebarren køle af og sætte sig i en rugbrødsform i 6-12 timer. Den smager klart bedst efter 12 timer.
  4. Servér med reven appelsinskal på toppen. Skær ’barren’ for med en stor kniv.

Tip: Vi brugte italienske hasselnødder, men pistacier eller mandler kan også gå an.

Krydderisirup:

  1. Flæk den halve vaniljestang, skrab kornene ud, og rist dem på en tør pande sammen med resten af krydderierne, og stød derpå det hele i en morter.
  2. Kog de stødte krydderier op med honning og lidt vand. Lad vandet fordampe næsten væk, og filtrer siruppen.