Restauranterne kæmper for at overleve: ”Vi er tyndslidte, og likviditeten er væk”

Hvordan går det?

”Vi er her stadigvæk, og vi skal igennem denne tid, men vi er tyndslidte og dødspresset på likviditeten, så vi er dybt afhængige af, at kompensationspakkerne falder rettidigt.”

Hvad er jeres største problem lige nu?

”Sagsbehandlingstiden presser os. Det er hele tiden med skindet på næsen, og udfordringen er, at det er tidskrævende, og vi bruger mange ressourcer på at samle dokumentation og søge kompensation. Jeg kan sidde med en del selv, men jeg har også en bogholder, som jeg skal betale løn, og det er fra egen lomme. Det er mentalt krævende, fordi man skal forholde sig til nye ting i ansøgningerne i forhold til tidligere, og ansøgningsperioderne er korte i stedet for at dække en længere periode – vi søger fra måned til måned fremfor kvartaler. Det gør det meget svært at agere som virksomhedsejer, og det stresser, for vi er hele tiden på bagkant, og den enorme usikkerhed slider mig tynd.”

Hvor lang tid kan I holde ud endnu?

”Vi fik lige skrabet sammen til at betale løn nu her, men vi kigger ind i, at der snart falder A-skat og moms.

Dilemmaet er, at jeg skal vurdere, om det kan betale sig for mig at skaffe likviditet til min virksomhed kontra at ligge helt stille og få dækket mine faste omkostninger. Men så har jeg ikke nogen penge til at betale den del af lønnen, jeg selv skal dække.

Det medfører en stille død, fordi man langsomt løber tør for penge, som vi er ved at gøre nu. Kompensationspakkerne skaber ikke incitament for selv at tage ansvar og agere, men gør i stedet, at man skal overveje risici ved at være virksom kontra at ligge i dvale, hvor sidstnævnte reelt ikke er en mulighed uden at forgælde sig til op over begge ører.”

Er politikerne deres ansvar bevidst?

”De initiativer, som regeringen har lavet, er langt hen ad vejen gode, og det er ikke en let situation, de er i, men der mangler en grundlæggende forståelse for og anerkendelse af, hvordan vores branche hænger sammen. Og endnu vigtigere mangler der en offentlig samtale om, hvad det gør ved sammenhængskraften, når nogen næsten upåvirket finder en vej fremad, og andre føler sig kastet under bussen. Jeg tænker ikke kun på vores sektor, men samfundet bredt. Vi er blevet bedt om at udvise samfundssind, og nu vil vi gerne mødes med samme sind.”

Hvad mangler I af politiske initiativer?

”Jeg har respekt for Erhvervsstyrelsens medarbejdere. De er under et enormt pres, og det anerkender jeg fuldt ud. De er som os også på bagkant af de politiske beslutninger. Men jeg mener, at det er tid til at hæve blikket og komme med en langsigtet plan, nu hvor der er lys for enden af tunnelen, således vi igen kan komme til et punkt, hvor vi er i stand til at drive vores forretninger.

Meget af det, vi ser nu, er en postgang for sent, og det er svært irriterende for at sige det ligeud. Der er flere af mine kollegaer, der desværre allerede har lukket grundet manglende rettidig omhu fra beslutningstagernes side. Vi er selv så heldige, at vi har nogle gode menneskelige ressourcer, vi kan trække på, men jeg tænker meget på de virksomheder, der ikke taler sproget eller ikke har det samme netværk, som vi har. De er presset, og det er hårdt at se på.”

Er der ikke en risiko for, at pengene lander det forkerte sted, hvis dokumentationskravene slækkes?

”Selvfølgelig skal der være en form for hånd i hanke med pengene, det har jeg stor forståelse for. Men jeg tror personligt på, at vi skal bygge systemet på tillid og ikke på mistillid.”

Hvordan tror du, at den danske restaurantscene kommer til at se ud på den anden side af corona?

”Lige nu er jeg pessimistisk, fordi jeg har svært ved at se branchen klare den gældsbyrde, som vi oparbejder i øjeblikket. Jeg tvivler på, at branchen har overskud til at hjælpe hinanden og indgå i forskellige samarbejder på tværs, og så kommer vi til at se nogle restauratører, der er kamptrætte, når det på et tidspunkt åbner igen. Det kommer helt sikkert til at skabe en diskrepans, for gæsterne kommer jo til at være lykkelige.

Jeg er også bange for, at vi kommer til at se en ensretning af markedet, for iværksætterånden og lysten til at eksperimentere vil have trænge kår det næste lange stykke tid.

Der kommer selvfølgelig til at være en masse gode steder at mødes, og det bliver ikke kedeligt, når vi på et tidspunkt kommer dertil, hvor vi kan få gæster på vores steder igen, men lige nu er der lang vej.”