Jeg har en baggrund i galleribranchen, og jeg startede mit eget galleri i 2007, da jeg var 24 år gammel. Syv år senere fusionerede jeg med et andet galleri og startede Last Resort Gallery, men det samarbejde stoppede i 2019. Alting forandrer sig, også ens drømme, og langsomt indledte jeg mere dialog og udvidede mit samarbejde med bronzestøberiet Fonderia Artistica Mariani i Italien, som jeg har kendt, siden jeg var dreng.

Familien Agolini, der ejer støberiet, er nære venner med min familie, og jeg besøgte første gang støberiet helt tilbage i 1994. Min far er uddannet skulpturkonservator, og i 1970’erne fik han en uddannelse, som også inddrog alle skulpturens teknikker. Det førte ham til Pietrasanta i Toscana, hvor støberiet ligger. I 2005 flyttede jeg selv til Italien for at arbejde på støberiet som bronzestøber. Det gav mig nogle værktøjer og en viden, som jeg kan bruge nu.

Man kan bedst beskrive mit job som at være producer for kunstnere. Jeg klarer en masse tekniske og praktiske opgaver for kunstnere, der så til gengæld får mere tid til at være kreative. Jeg følger produktionen fra idé og skitser til det færdige værk i bronze eller marmor.

Jeg taler rigtig meget i telefon, fordi jeg hele tiden er i dialog med bronzestøberiet og stenhuggeren i Italien. Vi har altid noget i gang, og min dag går med både at varetage kunstnernes interesser og at få værkerne produceret på den rette tid og efter kunstnernes intentioner. Fonderia Artistica Mariani har et stort produktionsapparat og en fyldt kalender flere år frem, så at få støbt bronze til danske kunstnere inden for en rimelig produktionstid er en stor opgave.

Det kræver et helt særligt kendskab til processen at kunne navigere i de forskellige stadier, som bronzestøbning kræver, og det er her, min rolle især gør sig gældende. Når jeg ikke sidder på mit kontor på Christianshavn i København, er jeg enten ude hos kunstnerne eller nede på støberiet og marmorværkstedet i Italien. Jeg tænker på bronze og marmor, fra jeg står op, til jeg går i seng.