Hammerslaget gik straks igang, når Ulrik Hartmanns stedfar kom hjem fra arbejde i 1980’erne og satte sig ved middagsbordet. Stedfaren handlede med brugte guld- og sølvgenstande, og Ulrik blev bedt om byde ind på, hvad dagens varer var erhvervet til.

Efterhånden begyndte den 11-årige dreng at ramme præcist så godt som hver gang.

Aftensmadsunderholdningen udviklede sig og blev mere og mere kompliceret. Stedfaren begyndte at stille uddybende spørgsmål. Hvorfor kostede den så meget? Hvem var designeren? Hvad var fremstillingsåret? Var der tale om en sjælden genstand? Gættelegen viste sig at blive udgangspunktet for et livsprojekt og et skandinavisk diamantimperium.

Da kammeraterne gik med reklamer, stod Ulrik Hartmann op klokken fem om morgenen for at kunne nå at sætte sin stand op, inden Københavns Loppetorv åbnede klokken seks. Han tjente en fast løn og fik provision for det, han solgte i standen. På en god lørdag skiftede så meget porcelæn, smykker og sølvbestik hænder, at han kunne pakke loppetorvsstanden ned sammen med 50.-100.000 kroner.

Den 13-årige dreng blev grebet af at finde og identificere noget, som kunne sælges videre til en højere pris. Lørdag efter lørdag blev hans ekspertise større, og gymnasiet blev aldrig aktuelt, for hans karriere var allerede i gang.

Som 16-årig fik han en læreplads hos Danmarks ældste auktionshus Nellemann & Thomsen, og tre år senere blev han headhuntet til Danborg Guld og Sølv bag Det Kongelige Teater i København. I 1997 havde han 15 ansatte under sig og kørte hele butikken. Han kunne ligeså godt starte sit eget. Så det gjorde han og åbnede Hartmanns.

I dag sidder han på sit kontor i Bredgade med Marmorkirken og Nyhavn som naboer. Under ham ligger butikken, der sælger smykker fra 5.000 kroner og opefter, langt opefter. Ved sit skrivebord jonglerer han med fire millioner mellem fingrene, synligt uimponeret.

Han smiler, da lyset i kontoret fanger diamantringens brillians. Det er måden, stenen er slebet på, der får diamanten til at skinne. Ringen er en ti carats diamantring, der skal gøre en kvinde glad en dag, lader han forstå. Ulrik Hartmann er kendt for at have diamanter, der skinner lidt mere end de andre forhandleres, og fra hans skjortekrave anes tre af slagsen.

”En mand i Nationalbanken, der trykker pengesedler, lader sig jo ikke påvirke af en milliard kroner. Det er jo lidt det samme med diamanter – man bliver blind af værdien. I stedet kigger man på de små detaljer og finder ud af, hvordan diamanten skiller sig ud og finder nogle sten, der passer til kundernes efterspørgsel. Jeg har meget skrappe krav til diamanterne, der skal sælges i min butik,” siger han og lægger forsigtigt ringen ned i sin æske igen.

På 75 af årets dage er han væk fra forretningen i Bredgade, og ude i verden holder han de kostbare sten op med en pincet foran sin lup for personligt at inspicere sjældne diamanter. Han kigger efter indslutninger og ufuldkommenheder, mens han vurderer, hvor levende diamanten stråler.

Diamanter skal tale til hjertet, forklarer han. Han håndplukker hver eneste diamant til smykkerne i sin butik, og kun de diamanter, der glitrer allermest, klarer turen fra belgiske Antwerpen til smykkemontrerne i København.

Diamanter er en klassisk størrelse, der ikke er ofre for modebranchens forgængelighed. Alligevel er det de sjældne sten, der får efterspørgslen til at stige.

Lige nu er Ulrik Hartmann på jagt efter en blå diamant til en kunde. Han er altid på udkig efter den næste spektakulære sten, og derfor taler han dagligt med sine kontakter på den verdensomspændende diamantbørs. Han har øjne på perleauktioner i Tahiti, miner i Australien, udstillinger i Hong Kong og de nyeste diamanter i Antwerpen.

Det handler om at bruge sit netværk, hvis man vil have succes og stå det rigtige sted, når en sjælden diamant kommer på markedet.

Han elsker at fortælle sine kunder om den enkelte diamants historie og at få dem til at drømme om smykket, der kan gå i arv og klæde kvindelige familiemedlemmer i generationer. Men han elsker også forhandlingsspillet, som fangede ham dengang på Københavns Loppetorv, og nogle gange lykkes det at flytte en kunde fra at ville bruge 25.000 kroner til at bruge to millioner.

Men det er også et spil, der har kostet – fx hans første ægteskab, fordi hans arbejde var for spændende til at slippe. For hvem går hjem klokken fire, hvis forretningen er propfyldt med kunder?

”Jeg er blevet bedre til at prioritere tid med familien. Men når mænd er mellem 25 og 40 år, vil de gerne bygge rede og vise, at de godt kan. Når man så kommer op i 40’erne, får man et mere naturligt forhold til at have succes. Man har oplevet både op- og nedture. Jeg har stadig appetit på udfordringer og på at bevise min forretning, men jeg er ikke lige så sulten, som jeg var for ti år siden.”

Sådan ser en typisk arbejdsdag ud for Ulrik Hartmann

”Jeg står op ved syvtiden, er jeg på mit hjemmekontor fra klokken otte, hvor jeg læser mails og forbereder dagen, og så taler jeg i telefon med mine diamantkontakter rundt omkring i verden i den halve time, det tager at køre ind til butikken. Klokken ti er jeg som regel i butikken, og så holder vi stående morgenmøde. Det trækker ud, hvis man sidder ned. Vi lukker klokken 17:30, og jeg går hjem en time senere. Det hænder, at jeg bruger en times tid på mit kontor om aftenen. Jeg forsøger at lade være, men det kan være svært at falde til ro, hvis der er en masse, man ikke har nået i løbet af dagen. Jeg hader selv, når man skriver til nogen, og der går en uge, før de svarer.”

Har du nogle faste ritualer i løbet
af dagen?

"Når jeg kører hjem fra arbejde, forsøger jeg at slappe af med musik i radioen i stedet for at snakke i telefon. Og så lytter jeg til koncerter på YouTube, når jeg arbejder hjemme på mit kontor. Jeg har lige hørt Kool & the Gangs 40 års jubilæumskoncert, men det kan være alt fra Coldplay til Earth, Wind & Fire.”

Hvad er dine foretrukne arbejdsredskaber?

”Min lup. Med den kan jeg komme ned i detaljerne. Normalt har jeg den altid hængende omkring halsen, også når jeg på ferie – hvis nu jeg møder en, der lige vil vise mig en diamant.”

Hvad er dine favoritapps?

”Jeg bruger diamantapps, der viser markedspriser, oversigt over gennemsnitspriser og adgang til forskellige varelagre. Min familie vil nok sige, at jeg bruger Instagram meget. Jeg er ikke på Facebook, men til gengæld synes jeg, det er sjovt at følge med på Instagram. At se, hvad der rører sig inden for min egen branche, men også i forhold til rejser. Jeg følger med i, hvad mine venner laver, og jeg poster selv meget fra mine rejser, eller hvis jeg er ude at spise. Det er en sjov måde at holde kontakt med sine venner og dele oplevelser på.”

Hvilke medier bruger du?

”Jeg får Børsen og Berlingske med posten hver dag, som jeg læser til morgenmaden. Når jeg er ude at rejse, har jeg altid en lille mulepose fuld af aviser, jeg ikke har nået at læse. Mange af de kunder, jeg handler med, er omtalt i aviserne. Jeg følger med i, hvad de laver, for det kan give mig anledning til at drive forretning med dem. Hvis jeg har læst, at de har haft en virksomhedshandel til fem millioner kroner, kan jeg godt være fræk at spørge, om det ikke var på tide, de købte en gave til deres kone.”

Hvordan kobler du af efter en arbejdsdag?

”Da jeg blev skilt for nogle år siden, fandt jeg glæde i at komme ud og rense hovedet lidt. Jeg løber to-tre gange om ugen, og det kan være alt fra fem til 20 kilometer. Det er godt at blive fysisk udmattet, når man har et højt tempo i hverdagen. Og så ser jeg bl.a. DR2 og National Geographic.”

Har du en læresætning, du styrer efter?

”Viden er magt. Jeg læser masser af auktionskataloger og nyhedsbreve fra brancheorganisationer og diamantmagasiner. Er der noget interessant eller vigtigt, sender jeg det videre til mine medarbejdere. Alle skal kunne det samme i butikken. Hvis nogen skal kigge på en ring til tre millioner, kalder man ikke på chefen i baglokalet. Man skal selv kunne håndtere det.”

LÆS OGSÅ: Urmager Jørgen Krognos: "Mit fag er blevet kult"

LÆS OGSÅ: Derfor lærer Elon Musk hurtigere og bedre end os andre

LÆS OGSÅ: Ti mænd der giver håb om succes efter de 30