Sponsoreret af Mofibo

Kulden har for alvor trængt sig på og gennemborer jakker og knogler. Det inviterer selvfølgelig til at lægge sig derhjemme under et vamset tæppe på sofaen med en kop varm et-eller-andet ved sin side og en god bog i hånden.

Men livets gøremål skal stadigvæk klares, og hvorfor skal det egentlig forhindre dig i at få en masse gode bogoplevelser i løbet af et år? Det er tid til at udvide horisonten og tage en lydbog fra Mofibo i ørene, når du er på vej på arbejde, ude at handle eller blot står derhjemme og kæmper med opvasken.

Mofibo er Danmarks største streamingtjeneste for e- og lydbøger med over 600.000 titler på dansk, engelsk og syv andre sprog, og med et abonnement til Mofibo får du ubegrænset adgang til populære Mofibo Originals, spændene krimier, inspirerende og sande historier og alt derimellem, som du frit kan skifte mellem at læse og lytte til: Mofibo husker, hvor du er kommet til.

Blandt de tusindvis af titler gemmer der sig nogle must reads, eller i dette tilfælde must listens, fra i år, og Mofibo har udvalgt de 12 bedste herunder.  

 

Rodnat_0003556773.jpg

Rød nat – Otte år i Kina’ af Phlilip Khokhar

Kina kan være en svær størrelse at blive rigtig klog på fra afstand. Heldigvis har en mand med forstand på den store supermagt i øst skrevet en bog, der tager os med bag facaden på et land fyldt med modsætninger.

Fra sin bopæl i Kina arbejdede Philip Khokhar i otte år som Asien-korrespondent for Danmarks Radio, hvorfra han rapporterede om store begivenheder såsom Hongkong-konflikten og Covid-pandemiens arnested, Wuhan,, og det er med den erfaring og store viden om landet, at Khokhar har skrevet bogen ’Rød nat’.

Med vid og bid og gennem tre forskellige kvindeskæbner gør Khokhar os klogere på de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Og på et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.

 

Liberty_0003478100.jpg

Pigen fra Liberty’ af Lotte Hammer og Søren Hammer

Pigen fra Liberty, der er anden del af den historiske krimi-trilogi 'Dengang i Berlin' af Lotte og Søren Hammer, er ikke alene en krimi, det er også en medrivende historisk roman om racisme og uretfærdighed – og om et møde med et samfund, hvor krigen har sat voldsomme spor.

Bøgen følger den unge, sorte advokat Ralph Woodrigde, der sendes til Berlin for at opklare en række drab på sorte mænd i byen, hvor han opdager, at han her må kæmpe mod alt det, han kender fra USA, racisme, uretfærdighed og kynisme, og ikke mindst mod sine egne indre dæmoner. 

 

Fodbold_0003547266.jpg

Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer (ny og udvidet udgave om tiden som landstræner)’ af Morten Glinvad

Da Christian Eriksens hjerte gik i stå i EM-åbningskampen i Parken, blev Kasper Hjulmand pludselig genstand for en hel nations opmærksomhed. Det var ham, der som landstræner bearbejdede chokket med både sine egne spillere og alle de rystede danskere hjemme i stuerne. Og det var ham, der de følgende uger stod i spidsen for det hold, der rejste sig på banen og spillede sig helt frem til EM-semifinalen på Wembley.

Denne nye og udvidede udgave af ’Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer’ indeholder en beskrivelse af det måske mest dramatiske øjeblik i dansk fodboldhistorie og euforien, der fulgte i ugerne efter. Den fortæller også historien om de første begivenhedsrige år som landstræner, hvor bonderøven fra Djursland pludselig kom på mode og blev hyldet som et ledelsesmæssigt forbillede i Danmark.

 

Will_0003604156.jpg

Will’ af Will Smith

Oscaruddelingen 2022 skulle have været Will Smiths store aften, men da han til stor dramatik uddelte en lussing til Chris Rock på scenen, efter Rock havde fortalt en joke om Smiths hustru, overskyggede det alt andet. Hvordan kunne han kortslutte på så spektakulær vis og foran så mange mennesker? Det spørgsmål får man indsigt i, hvis man lytter til biografien ’Will’, hvor Will Smith fortæller om at have svigtet sine nærmeste, og hvor han erkender, at succesen har haft en pris.

Hans hustru og børn følte sig som statister i Will Smiths personlige karrierecirkus, og for dem var det et slidsomt arbejde, de aldrig havde fri fra. Will Smith havde måske nok rigdom og berømmelse, men når det kom til balancen mellem arbejdsliv og privatliv, havde han stadig meget at lære.

 

Bag_forsiden_0002997952.jpg

Bag forsiden – Medier, magt & Messershit’ af Poul Madsen

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet som ansvarshavende chefredaktør, så det er en mand, der må siges at have oplevet en del. I ’Bag forsiden’ fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.

Men bogen er også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.

Det er både underholdende og skræmmende lytning.

 

Fradrabtildom0003507655.jpg

Fra drab til dom – Drabscheferne’ af Stine Bolther, Ove Dahl og Kurt Kragh

Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.

Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Og i samtalebogen ’Fra drab til dom’, der er tætpakket med viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser, hører lytterne om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske.

 

Lar_at_prastere_0003412905.jpg

Lær at præstere, når du skal – Se din frygt i øjnene og få succes’ af Lars Robl

Der er meget selvhjælpslitteratur derude, men skal du høre én bog om emnet i år, så lad det være ’Lær at præstere, når du skal’, der er skrevet af tidligere næstkommanderende i Jægerkorpset og psykolog Lars Robl.

Han har skabt en karriere på at hjælpe nogle af Danmarks skrappeste atleter og ledere med at holde hovedet koldt, få opgaven løst og tage guldet hjem, når blodet bruser. Nu deler han sine erfaringer og metoder med læserne.

I bogen lærer du, hvordan du kan bruge topatleternes mentale værktøjer i dit eget liv – både professionelt og privat. Lad dig inspirere af Lars Robls fortællinger fra arbejdet med blandt andre e-sportsmestrene Astralis, tenniskometen Holger Rune og det danske landshold, da Christian Eriksen faldt om på banen.

 

Blaat_tusmorke_0003203005.jpg

Blåt tusmørke’ af Jesper Ersgård

På militærbasen for våbenafprøvninger i Nevada, også kaldet Area 51, har man opfanget underlige signaler fra Sverige, og man beslutter sig for at sende en videnskabsmand fra luftvåbnet og to af landets bedste efterretningsagenter til Stockholm. De tager straks ud til den afdøde rigmand Erich Steiners villa på Lidingö.

Hollywoodskuespilleren Alexander Defall prøver at forklare politiet, at en gruppe ekstremt rige mennesker, der kalder sig Cornucopia, har slået flere mennesker ihjel, og at de nu er ude efter ham, men politiet tror ikke på ham. Desillusioneret vender han tilbage til huset på Lidingö med en metalstav i lommen, som en masse mennesker af uforklarlige årsager er ude efter. 

Samtidig har den kriminelle Rebecca Skyler sin egen kamp at kæmpe. Hun er tilbage i sin barndomsby, hvor hendes fortid hurtigt indhenter hende. De mennesker, hun har snydt for år tilbage, har ikke glemt – og bestemt ikke tilgivet. Rebecca har ingen anden udvej end at søge hjælp hos Alexander. Spørgsmålet er, om han vil hjælpe hende, efter at hun lod ham i stikken?

Blåt tusmørke er anden sæson i spændingsserien om Rebecca Skyler & Alexander DeFall.

 

Fremtidsklar_0003485437 (1).jpg

Fremtidsklar’ af Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen

Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen har mere end 30 års erfaring med at hjælpe ledere og organisationer til at forstå, navigere i og drage fordel af fremtidens supertrends. De sidste tre år har de brugt på at bringe ny forskning og deres praktiske erfaring sammen i bogen ’Fremtidsklar’, der dels skitserer et kort over fremtiden, og dels kommer med bud på, hvad individer og organisationer kan gøre i dag for at navigere i de supertrends, der kommer.

Tvede og Chen Nielsen præsenterer de mindsets og værktøjer, der kræves for at blive fremtidsklar, på tværs af otte kritiske områder. Disse omfatter, hvordan man navigerer ud fra ens værdier, udvikler et growth mindset, tænker eksponentielt, maksimerer chancen for succes og bliver mere modstandsdygtig.

 

Spor_0003497689.jpg

Spor i sneen’ af Tonny Vorm

Et intenst og krigsafgørende slag udspillede sig på Grønland under Anden Verdenskrig. Det er sidenhen gået næsten i glemmebogen, men det råder romanen ’Spor i sneen’ nu bod på. Med afsæt i historiske kilder rekonstruerer Tonny Vorm nemlig den sande historie om krigsopgøret i Nordøstgrønland i 1943.

Historien tager sit udspring, da den danske slædefører Marius Jensen på en rutinepatrulje i 1943 opdager noget alarmerende: Nazisterne er kommet til Nordøstgrønland, der ellers er under amerikansk beskyttelse, og derfra udfolder en historie med barsk kulde, slædejagter, mod og moralske spørgsmål sig.

 

MadsP_0003556741.jpg

Mads P – Væddeløber og verdensmester’ af Mads Pedersen og Per Bausager

Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.

Og sådan er det blevet i bogen ’Mads P’, hvor den tidligere verdensmester tager læseren med ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas, endeløse tests af materiel og om sine største sejre og mest smertelige nederlag.

 

0003625018.jpg

'Politiets hemmelige våben' af Søren Baastrup og Benny Frederiksen

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. 

I bogen ’Politiets hemmelige våben’ tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet, og tegner et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere.