Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
"Cowey. Det der mælkeprodukt med juice i fra de tidlige 90'ere. Altså, det var jo en slags smoothie, som siden er blevet ekstremt hype, men det gik bare slet ikke. Også selvom landsholdet bar det på den rød-hvide trøje og havde et kæmpe markedsføringsbudget i ryggen.
På den måde er Cowey mælkeindustriens svar en ellerten. Det er innovation, der næsten rammer rigtigt, men også kun næsten, og derfor bliver et gigantisk flop og en joke. Det, synes jeg, faktisk er ret interessant, og jeg ville hellere læse en bog om fejlslagne opfindelser og kikset innovation end om alle succeserne."
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”En lampe, der er lavet ud af en mortergranat fra Anden Verdenskrig. Det er min morfar, der har lavet den. Der, hvor sprængladningen har siddet, har han i stedet trukket en ledning igennem og skruet en fatning fast i spidsen. Den stod på mit skrivebord i mit barndomsværelse, nu er den natlampe. Og lige oppe over er der et maleri af min morfar. Han døde, da jeg var 14, og jeg har tænkt på ham hver dag lige siden.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”No clue. Men jeg brugte 10.0000 kroner på to nye carbonhjul til min racer her i sommer. De er bygget af danske Rebel på DT Swiss-nav, og de er fandme flotte og hurtige. De lyder som et sværd gennem luften. Mine børn er blevet så store, at jeg kan træne en del igen, og så røg de gamle aluhjul over på vintercyklen, og nu skærer jeg svinget bag ved Høvelte Kaserne med to kilometer i timen hurtigere. Altså, et godt køb.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Lanzarote med mine unger. All inclusive, hele pakken og med ja-hatten helt ned om ørerne. Altså, vi køber tingel-tangel og is og armbånd i mærkelige farver uden forbehold. Der er ikke meget dannelsesferie over det, til gengæld er børnene lykkelige, og så bliver man det også selv. Her i år lejede vi en bil, der kunne klappe taget ned, og kørte ud til en lille fiskerby og stod med hinanden i hænderne ude på kanten af verden. Så kørte vi hjem, mens vinden hev dem i håret, mens de sov på bagsædet. Der manglede der ikke noget, og jeg vidste, at hvis der er et paradis til mig, så ser det sådan ud.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Det har jeg sgu aldrig vidst. Jeg går rundt med permanente skyldfølelser og føler mig konstant utilstrækkelig. Håber det er det, der holder mig åben for at tænke anderledes og skrive bedre i morgen end i dag. Det er også derfor, jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre af mig selv, når der er nogle, der kan lide, hvad jeg skriver eller siger i vores podcast ovre på Altinget, #dkpol.
På den anden side ved jeg jo godt, at jeg er bedre til politisk journalistik, end jeg er til at spille badminton. I hvert fald får jeg kun løn for det første. Jeg synes, det er en meget flygtig størrelse det med at føle sig god til noget, og jeg vil også gerne indrømme heldet har en væsentlig plads her i livet. Så er det også nemmere at leve med nederlagene.”
Følg Esben her.
