Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke. Derfor er det også vigtigt med et godt og solidt måltid efter en vild aften på forreste række til Post Malone eller Kacey Musgraves. Madudvalget er enormt på hele pladsen, og det kan være svært at beslutte og orientere sig, når hovedet og kroppen gør ekstra ondt.

Derfor har vi skåret feltet ned og udvalgt fire spisesteder, der er værd at besøge på Roskilde Festival, når tømmermændene skal overkommes.