Buldrende

Hvis bare der fandtes et andet adjektiv, politikerne kunne bruge om klimakrise og inflation.

Krænkelsesparat

Må man nu heller ikke sige det mere? Nej, det må man ikke.

Drik en øl for mig

Enten er du her, eller også er du her ikke.

Vi kan sende en mand til månen, men ...

Har du prøvet at tænde og slukke for dit wifi?

Jeg var hjemme hele dagen, Postnord!!!

De stillesiddendes ”nå, så var DSB forsinket igen.”

God baghjul

Siges kun af personer, der siger ’sidste år’, så snart klokken har passeret 12 nytårsaften.

Det er faktisk en han

Sorry, næste gang skal jeg nok genitalundersøge din hund, inden jeg kalder den ’den’.

Det skal jeg bare ikke be’ om

… når du kommer dertil

Tak for påmindelsen om, at jeg er milevidt fra weekend.

Aficionado

Ikke ud i det danske sprog, må vi forstå.

Jeg er Schweiz

Den kække fætter til ’jeg er græsk-kartolsk’.

Magtfuldkommen

Bar kas’

Siges af mænd, der om sommeren køber ind i bar overkrop.

Har vi talt nok om …

Efterfølges med garanti af ting, vi har talt så rigeligt om.

Aj, det skal vi så meget!

Altid ytret med absolut ingen entusiasme.

Man kunne ikke have skrevet det bedre

Man kunne akkurat have skrevet det, som det skete.

Jeg har et religiøst forhold til…

Ingen grund til at blive blasfemisk uanset, hvor meget du værdsætter en jordbærmousse.

Jeg kan bedre lide at give gaver end at få dem

Sagde mennesket, der netop har fået en iPhone X og en tur til Thailand.

Jeg dør over det

Please do.

Sammensovning

Dårlig praksis, endnu dårligere ord.

En god krumme

Det er værre end Aula, jo

Det er en dårlig platform, ja, og nu gider vi ikke høre mere om den.

Den bog har jeg læst på Mofibo

Nej, de har du ikke.

Så fed er nytårsaften slet ikke

Siges altid med samme chokeffekt, som om man netop har benægtet holocaust.