Heineken

Heineken Pepsi

Heineken viser Pepsi, hvordan det skal gøres med ny reklame

Heineken vinder, hvor Pepsi fejlede.

De fleste kan stadig huske Pepsis tåkrummende pinlige reklamespot med Kendall Jenner, der forlader et fotoshoot for at deltage i en demonstration og til sidst giver en kold Pepsi-cola til en betjent som symbol på fred og fællesskab.

Men det eneste fællesskab, reklamen skabte, var det enorme had, hele internettet var i stand til at mønstre mod Pepsi, som mange følte slog plat på vigtige emner. Og efter kort tid måtte Pepsi trække reklamen tilbage.

Nu har det hollandske bryggeri Heineken forsøgt at gøre Pepsi kunsten efter og tilsyneladende med noget mere succes end colaproducenten bedømt ud fra de begejstrede reaktioner på de sociale medier.

I reklamen møder en række tilsyneladende almindelige mennesker med stærkt modsatrettede synspunkter hinanden for første gang. For at bryde isen skal de samle hver sin stol og derefter bygge en bardisk i fællesskab, mens de bliver bedt om at stille hinanden en række spørgsmål.

Alle par har tilsyneladende god kemi, men først da de er færdige, bliver de præsenteret for hinandens stærkt divergerende holdninger. Og så har de et valg: Enten kan de forlade lokalet – eller blive og diskutere deres synspunkter over en Heineken. 

Se hvordan det forløber her:

Se, hvad vi ellers skriver om: Reklame