Joaquin Phoenix skal portrættere den franske militærleder og kejser Napoleon Bonaparte i Ridley Scotts kommende film, ’Kitbag’.

Det betyder en genforening mellem Joaquin Phoenix og Ridley Scott, der senest arbejdede sammen på filmklassikeren ’Gladiator’. Her havde Joaquin Phoenix stor succes med at spille en kejser med storhedsvanvid, og den nye rolle som Napoleon synes derfor oplagt til den karismatiske skuespiller.