Hvor skal vi hen, Danmark?

Vi tror på en fremtid, der handler om andet og mere end luftkasteller, chatrobotter og teknologioptimister. Vi tror på en menneskelig fremtid, hvor relationer, nysgerrighed, vilje og talent baner vejen for skabelsen af hele mennesker.

Derfor giver vi i Euroman i denne måned vores bud på otte danskere, der kommer til at tegne fremtiden de kommende 10-20 år.

Vi tegner et portræt af tenniskometen Holger Rune og spørger, hvor langt han kan nå? Forfatter Glenn Bech har skrevet et stærkt og personligt essay om den danske mands tilstand. Vi spørger kok Kristian Baumann om smagen af fremtiden. Og så rejser vi både ud i det ydre rum, ind i alderdommen og op i vindmøllerne sammen med nogle af de mest entreprenante og bedst tænkende danskere lige nu.

Vi bringer også en stor feature om den frembrusende sport, alle elsker at elske: padeltennis. Hvordan gik det til, at en sport uden kultur, historie og æstetik gik hen og blev en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden?

Vi guider også til de bedste nye restauranter, bøger og musik lige nu. Tøjet skal sidde ordentligt, så vi sørger også for, at du er godt klædt på. Læs også om biler, ure, film, kvinder og kærlighed og alt derimellem.

God fornøjelse med det nye Euroman, som du kan købe i udvalgte butikker fra i morgen eller læse løbende her på euroman.dk.