Katastrofen Fyre Festival, som er blevet eviggjort i to dokumentarfilm af Hulu og Netflix, og efter planen skulle have været verdens største og mest eksklusive af sin slags, er fortsat i problemer.

Ja Rule og seriesvindleren Billy McFarland har mildest talt fået røven på komedie, efter de forsøgte at afholde en luksusfestival med FN-nødhjælpstelte, hvor de serverede toastbrød med smelteost, på en festivalsplads der i bund og grund var en byggeplads, på en anden ø end lovet og uden nogle af deres hovednavne.

Gæsterne havde betalt tusindevis af dollar for deres ophold, nogle op mod hundredetusindevis af dollar, og de to arrangører er blevet sagsøgt til højre og venstre med tårnhøje erstatningskrav. De har dog ikke kunne betale, og derfor har Manhattens politi valgt at tvangsauktionere Fyre Festivals merchandise, så de mange lokale, der aldrig fik sin løn, kan få fortjenesten.

Billy McFarland har en gæld på 26 millioner dollar, svarende til omkring 171 millioner kroner, på grund af Fyre Festival. Han er i gang med at afsone en dom på seks år for svindel. 

Der er ifølge myndighederne enorm stor efterspørgsel på tøjet i New York.