Frederik Strand har en VHS-pornofilm liggende på sit skrivebord.
”Det er en udenlandsk pornofilm fra 1930’erne og udgiver sig for at være en undervisningsfilm for at komme udenom lovgivningen. Der er også et vist element af humor over den. Kvinderne løber rundt i romerske gevandter, og så er det en stumfilm med mellemtekster som i en anden Charlie Chaplin-film,” siger han.
”Denne pornofilm er blevet vist i en eller anden lejlighed i København, folk har givet to kroner og er kommet ind.”
På computeren har Strand også mapper med titler som ’Franske postkort’ og ’Pornografi’. Det er ikke noget, han har gemt væk i arbejdstiden. Faktisk har det været en del af hans omfattende arbejde. I halvandet år har historikeren og lederen af Politimuseet i København nærstuderet de mange kasser med konfiskeret pornografi, som har stået gemt væk i museets kælder på Fælledvej på Nørrebro.
”Det er et helt nyt område for mig at forske i. Jeg har tidligere arbejdet med mere traditionel politihistorie, efterforskninger og store enheder som Rejseholdet, men det har været interessant og sjovt at dykke ned i, hvordan samfundets syn har ændret sig på pornografien gennem historien, og hvordan det moderne samfund begyndte at opstå.”
”På nogle måder har det nok også været mere fornøjeligt at arbejde med for mig. Det har det jo simpelthen været.”
I kælderen på politimuseet finder man blandt andet piske, kunstige penisser, en speciel type kondom med billeder af Thorvald Stauning for enden og især fotografier. Den ene brune kasse efter den anden er fyldt op med mapper, hvor de pornografiske fotografier er klistret ind i.
Fotografierne, som stammer helt tilbage fra 1880’erne og frem til pornoens frigivelse 30. maj i 1969 i Danmark, har været genstand for Frederik Strands nye bog ’De forbudte billeder’. Bogen markerer, at det er 50 år siden, at Danmark frigav billedpornografien som det første land i verden.
Men hvordan lå landet i årene forud for frigivelsen, og hvordan blev loven forvaltet? Det satte Strand sig for at undersøge. Der var nemlig engang, hvor disse pornografiske fotografier fra politiets brune kasser absolut ikke blev betragtet som unik kulturarv og et stykke Danmarkshistorie men som usædeligt og utugtigt. Det skulle gemmes væk fra offentligheden, og folkene bag blev straffet med bøder eller korte fængselsstraffe.
Hvad var det, som var så problematisk ved at have disse billeder af nøgne mennesker? Hvorfor satte politiet så mange ressourcer ind til det?
”Man så pornografien som noget meget farligt, fordi den satte spørgsmålstegn ved det moralske fundament i samfundet og dermed selve dét, som holder samfundet sammen. Dét, man kalder for sædeligheden. Pornografien udfordrede sædeligheden,” fortæller Strand.
Derfor oprettede Københavns Politi i 1902 et særligt inspektorat, som blev sat til at håndtere efterforskningen af denne her type kriminalitet. IV Inspektorat hed den oprindelige 10 mand store afdeling officielt, men blandt offentligheden gik de ofte under ’Pornopolitiet’.
Det klinger ikke lige frem af drabsafdelingen, men mere som et fiktivt korps, der kunne være med i en ’Walter & Carlo’-film.
”IV Inspektorat blev mere og mere latterliggjorte jo længere, vi kom op i tiden. Folk jokede med, hvem pokker det var, som havnede i den afdeling, og hvad det egentlig var, de sad og lavede dagen lang? Det var formentligt uberettiget, for det var dygtige politifolk, som senere fik store embeder som rigsadvokater og ledere af det danske luftforsvarssystem, men blandt offentligheden og andre steder i politiet blev de set som et lummert korps.”
Hvordan havde IV Inspektorat det selv med arbejdet?
”Nogle af de mest aktive kræfter i IV Inspektorat har beskrevet det som et vigtigt arbejde, som har været med til at holde moralen oppe i samfundet. Så på den måde var de med til at sikre samfundets beståen nærmest. Men det er ikke sikkert, at alle politifolk har set det på samme måde, fordi der er hårdnakket rygter om, at der forsvandt ret meget materiale fra det IV Inspektorat til privatbrug. Hvis det var sådan, at der ikke faldt dom i en sag, skulle materialet sendes tilbage igen, men af og til var det pludseligt væk. Rygterne gik på, at billederne forsvandt ned i lommerne hos politifolk.”
”Der er også beskrivelser af, at politifolk har mødtes og har set pornofilm sammen. Det indikerer, at der helt klart har været delte meninger i politiet om, hvor alvorlige IV Inspektorats opgaver har været.”
At håndtere efterforskningen af overtrædelse af utugtsparagraffen blev en vanskelig opgave for IV Inspektorat. For hvad vil det sige, at noget er utugtigt? Det skulle politiet vurdere sag for sag, og det blev deres store problem. De havde ikke nogen objektive kriterier.
”IV Inspektorat skulle skønne sig frem og arbejdede meget tilbageskuende. Man kiggede på, hvad man havde givet af domme tidligere ved tilsvarende fotografier. Derfor opbyggede de en meget stor samling, hvilket blev omtalt som 'pornosamlingen'. Fotografierne blev samlet i store mapper, og ved siden af skitserede man så, hvad dommene havde været ved hvert foto.”
Et andet dilemma for IV Inspektorat var, at Danmark var et demokrati og havde ytringsfrihed. Hvordan skulle man få lagt utugtsparagraffen ind, som var en begrænsning af ytringsfriheden, uden at censurere kunsten? Man har jo afbilledet nøgne mennesker siden tidernes morgen. Og hvad med naturisterne? Dette dilemma udnyttede producenterne af pornografien. De var meget kreative og forsøgte hele tiden af omgå lovgivningen med motiver, så de kunne kalde det for kunst- og natur-fotografier.
”Hvis man lavede et nøgenfotografi af en kvinde, som fik nogle gevandter på, som mindede om noget fra Østen, så kunne man sige, at det var et naturfotografi, og så var rammerne bredere. Der var også mange eksempler på nudistiske motiver med billeder af kvinder, der skød med bue og pil.”
Producenterne var sågar så kreative, at de designede spillekort, som udadtil så helt tilforladelige ud med ruder, spar, klør og hjerter. Men holdt man dem op mod lyset, trådte nøgne mennesker frem. Sådanne spillekort har man også i politiets kælder, fortæller Strand.
Noget andet interessant ved efterforskningen var, at IV Inspektorat ikke stod alene med deres arbejde. De fik hjælp fra en kristen organisation, Vigilia. Sekten udsprang af Indre Mission i 1880’erne, og de var bestemt ikke begejstrede for pornografien, som på dette tidspunkt oftest var franske postkort. De blev solgt i kiosker og hos cigarforhandlere i de store byer.
”Vigilias hovedformål blev at bekæmpe det erotiske materiale. De gik rundt i byerne og købte måske ti franske postkort nede i en cigarhandel. Postkortene tog de så hen og afleverede hos IV Inspektorat og sagde ’Værsgo. Vi har fundet det her nede hos denne cigarforhandler. Vi mener, at det er usædeligt.’ Og så var det op til IV Inspektorat at vurdere materialet.”
At en kristen sekt gik rundt i kiosker og afslørede de mennesker, som de fandt for syndige og utugtige, lyder nærmest som et samfund i HBO-serien ’Game of Thrones’, da storkirken The Great Sept of Baelor styrede Kings Landing.
I virkelighedens verden slap producenterne og kioskejerne dog for at gå bodsgang som Cersei i ’Game of Thrones’. De skulle ikke gå gennem København, mens pøblen kastede med tomater og råbte ”Shame! Shame! Shame! Shame!”.
I stedet blev de straffet med bøder og korte fængselsstraffe. Det var sjældent, at straffene var over tre måneder.
Blandt de dømte producenter var de danske fotografer Mary Willumsen og Emil Ebbesen, der kunne leve af deres arbejde og tjente flere dagslønninger på de pornografiske fotografier.
”Det sjove var, at det også skulle vise sig, at Willumsen og Ebbesen senere blev betragtet som nogle af de største erotiske fotografer overhovedet i hele verden fra den tid.”
Desværre for Mary Willumsen endte hendes karriere dog brat. Hun blev dømt af politiet og skulle skrive under på, at hun ikke ville lave flere af sådanne fotografier mere. Efterfølgende måtte hun simpelthen opgive hendes karriere som fotograf og endte med at stå i en isbod og sælge is.
”På det her tidspunkt var fotografier lavet på glasplader, og Willumsen kunne ikke se nogen grund til at beholde sine fotografier, fordi hun ikke kunne tjene noget på dem. Derfor skete der det, at mange af hendes glasplader med fotografier blev renset og brugt i et drivhus, så alt den store kunst, som det senere viste sig at være, gik tabt.”
Pornografien udviklede sig i takt med teknologien, hvilket gjorde den sværere og sværere at holde nede. Folkene bag var innovative. Først tog de bogformen til sig og lavede erotisk litteratur, herefter tog de fotografiet til sig, da det kom frem og til sidst filmformatet i starten af 1900-tallet.
En udvikling, der pressede politiet mere og mere, jo længere vi kom op i 1960’erne.
”Der kom til sidst så meget materiale med pornofilm og magasiner, at IV Inspektorat druknede i det. De kunne ikke håndtere det.”
Den store mængde af porno var en af årsagerne til frigivelsen i 1969. Men Strand peger også på det skred, der allerede skete efter 2. Verdenskrig næsten 25 år før pornoens frigivelse.
”2. verdenskrig var et totalt kulturelt sammenbrud, hvor de værdier, som hidtil havde rådet, brød sammen. Den gamle samfundsorden faldt i Europa, og så skete der dette skifte, som pludselig var en omvurdering af, hvad man tidligere havde ment. Nu blev den nøgne krop opfattet som noget, der var helt naturligt at have til stede i det offentlige rum. Det blev nærmest set som en rettighed.”
”Spørgsmålet om censur begyndte at fylde mere i samfundet i 60’erne. Er det politiet, der skal bestemme, hvad vi må og ikke må på det seksuelle område? Hippierne talte om pornopolitiet som et undertrykkende redskab. Så på den måde fik IV Inspektorat ikke længere kun et latterligt præg, men blev også set som et beredskab for undertrykkelse af folks seksuelle ytringer.”
Men hvorfor blev Danmark det første land, der frigav pornoen?
”Der var intet historisk, der tydede på, at vi skulle være de første. Danmark havde overhovedet ikke været særlige liberale i forhold til materialet, men min teori er, at der efter 2. Verdenskrig skete noget i Danmark, som man kan se i den kristne organisation Vigilia. Vigilia var stort set væk efter 2. Verdenskrig, så der skete en form for afkristning i denne periode. Kristendommen begyndte at spille en mindre rolle, mens Tyskland havde et stort kristent parti, CDU, England var meget konservative, og der var også en konservativ tradition i Frankrig.”
Hvad fik pornoens frigivelsen af betydning for Danmark?
”Vi blev et mekka for køb og salg af porno. Det hele stod på engelsk i butikkerne, og turisterne valfartede til Danmark.”
”Da man frigav skriftpornografien to år tidligere, kunne man faktisk se, at der blev solgt færre bøger, og at interessen for det faldt, hvilket fik politikerne til at sige, at det formentligt også ville gælde for billedpornografien, men der tog de bare virkelig fejl, fordi det eksplodererede. Markedet steg og har jo bare fortsat med at stige hvert år siden.”
