Den engelske komiker og skuespiller Ricky Gervais har bekræftet, at der bliver produceret en anden sæson af 'After Life'. Serien fik hurtigt stor succes, da den på forunderlig vis formår at være komisk og tragisk samtidig, en evne, som det traditionelt set kun er teatreverdenens mestre, der kan, ja, mestre. Du kan læse vores anbefaling af serien her.

I skellet mellem netop komedie og tragedie finder man nemlig en lang palette af menneskelige følelser, som der egentlig ikke går i spænd med hinanden. Men Ricky Gervais' afbildning af en enkemand, der er dybt deprimeret og derfor bedøvende ligeglad med verden, er på sin vis både en realistisk fremvisning af depressionens tilstand blandet med et drys komisk kynisme. 

Han manøvrerer sig gennem hverdagen ved at hade sit liv og alle omkring ham, og hver gang han forsøger at tage sit eget liv, skifter han mening i sidste øjeblik og vælger at blive på jorden for at tage sig af ham og hans afdøde kones schæferhund. Søren Kierkegaard definerer tragedien som det at være misforstået, hvilket også er præcis, hvad Ricky Gervais karakter er i 'After Life'. For han er ikke ond, som han egentlig godt kan fremstå i serien. Han er dybt ulykkelig og skal bare have en håndsudrækning.

Det er på overfladen endnu en komedieserie i en lang række komedieserier, men i de dybere lag finder man følelser, der ræsonerer med, må man gå ud fra, alle seernes egne tragedier. Om det er tab og sorg eller ensomhed og apati.

Ricky Gervais har selv været ude og udtrykke enorm taknemlighed for seriens modtagelse. Han skrev på sin egen karakteristiske satiriske måde:

"Jeg har aldrig oplevet en lignende reaktion før. Det har været sindssygt. Og hjertevarmende. Men nu bliver jeg jo nødt til at sørge for, at anden sæson er endnu bedre end første, så jeg skal til at arbejde langt hårdere end normalt. Irriterende, egentlig."

Anden sæson af After life udkommer i 2020.