Det blev en lang omvej med heavy-musik og masser af stoffer, før han slog igennem efter 10 år på sidelinjen. Euroman har mødt den pladeaktuelle pop-reggae-dancehall-hiphop-sanger Shaka Loveless.
Hvad er det mærkeligste, du har oplevet på scenen?
”Vi spillede med Medina ude i Ishøj, dengang de kastede med æg. Og så glemmer jeg aldrig engang, vi varmede op for The Game i et fyldt Store Vega. Det startede med, at vores guitarist Lasse stod i mørke og spillede. Folk gik helt amok og klappede og råbte, da han gik på. Men så blændede lyset op, og da publikum så denne her hvide dreng, begyndte de at brøle buh. Han blev blæst væk. Det endte med, at jeg måtte sige, at The Game slet ikke var kommet endnu, og at det ikke gjorde en forskel, hvad de sagde, vi havde tænkt os at spille færdig. Så stoppede de faktisk.”
Det kan ikke altid være lige rart at lave opvarmning …
”Jeg synes, det er så svært. Der er meget få i branchen, der kan det. Wafande er en af de eneste, jeg har set, der virkelig kan varme en crowd op. Livejob kan være så hardcore, når man står foran fem betalende gæster i Randers. Hvis du skal holde i den her verden, skal du have svedt for det.”
Man kan høre på pladen, at du har haft stoffer tæt inde på livet, hvordan var det?
”Det var en hård tid, og vi levede hårdt, men jeg har helt lagt det bag mig. Jeg har ikke snortet yay (sniffet kokain, red.) i et år nu.”
Hvad gav stofferne dig?
”Ikke noget.”
Kunne det ikke bruges til noget kreativt?
”Næ, der er ikke nogen smutveje til noget som helst. Det har aldrig været det, det handlede om for mig.”
Hvad handlede det så om?
”At blive så fucked som muligt. Jeg ville ramme stjernerne. Det har jeg søgt, siden jeg var knægt, og det troede jeg, kokainen kunne hjælpe med, men jeg fandt heldigvis ud af, at det ikke var noget for mig. Det er et virkelig ubehageligt stof og det eneste stof, hvor jeg for alvor kunne mærke, at jeg mistede mig selv.”
Dine tekster er meget alvorlige. Er du meget alvorlig?
”Inderst inde, ja. Når jeg sætter mig for at skrive, lader jeg tingene komme til mig, og det bliver ofte ret alvorligt. Og ofte ret pompøst, nærmest helt punkromantisk, når det tager mig. Det kan jeg pissegodt lide. Og så er det jo heller ingen naturlov, at reggae skal være sjovt og hyggeligt. Den der – ja, nu siger jeg det – letbenede og hyggelige tilgang til reggae er en særlig dansk tradition. Hvis man ser på Bob Marleys tekster, er de jo virkelig alvorlige.”
Er du slet ikke til det letbenede?
”Det er ikke det, jeg kan. Hvis jeg kunne, ville det uden tvivl være mit ærinde, for jeg synes, ideen er god. Og selv om jeg skriver med et alvorligt og negativt udgangspunkt, prøver jeg næsten altid at lade det positive og optimistiske skinne igennem. Jeg laver ikke depressive tekster, og jeg er heller ikke depressiv – i hvert fald ikke længere.”
Din far er bluesmusikeren James Loveless. Hvad har han betydet for din karriere?
”Meget. Jeg syntes, det var utrolig fedt at opleve det miljø, min far færdedes i. Han var altid omgivet af de her afsindig dygtige folk og var måske selv den dygtigste af dem alle sammen. Det syntes jeg var så sindssygt. Som barn var jeg tit med rundt til koncerter, og specielt kan jeg huske engang på Skanderborg Festival, hvor han skulle spille med Henning Stærk. Hvordan det der backstage-område … det var fuldkommen magisk. Det var som et mekka for mig, hvor man kunne mærke talentet og engagementet. Folk, der støttede hinanden og skabte noget større.”
Hvad har ellers været med til at forme din musik?
”Jeg har altid lyttet til musik, der havde en alvorlig kant. I starten da vi begyndte at lave musik, var det heavy, og når jeg går på scenen, får jeg lyst til at smadre hele bulen. Den energi kommer fra heavy, og jeg har altid holdt meget af den blanding af kærlighed og vildskab, der er i heavy. Jeg kan huske, da vi begyndte at gå til koncerter og var et hoved lavere end de store tatoverede sortklædte mænd. Man fik jo af og til en albue i hovedet eller var ved at vælte, når det tordnede løs i moshpitten helt oppe foran, men der var altid en hånd, der greb dig, hvis det blev for vildt, og den omsorg kan være svær at finde i andre genrer.”
Hvad var der sket, hvis du var slået igennem for 10 år siden?
”Det kunne være gået rigtig galt. Vi har jo prøvet på at blive store, siden vi for mange år siden flyttede fra Midtjylland til København. Dengang var det helt tømt for indhold og kun tanken om det, der tændte os. Vi undersøgte, hvilke fester vi skulle tage til – modefester, pladereleases, ferniseringer – og så splittede vi op, så vi kunne blive set af flest muligt. I virkeligheden handlede det bare om, at vi skulle have det godt med os selv. Det var vi bare mange år om at indse.”
Shaka Loveless Grøn
Født i Midtjylland i 1984. Slog viralt igennem med hittet ’Tomgang’, der er vist omkring 3.500.000 gange på YouTube. I oktober kom det anmelderroste debutalbum ’Shaka Loveless’, produceret af dancehall- og reggae-producerne Pharphar og Fresh I. Tidligere har han været blandt frontfigurerne i hiphop/poporkestret Gypsies og pop/rockbandet Are We Brothers. Han er søn af bluesmusikeren James Loveless.
