Ny bog om snigskytter i krig

Ny bog om snigskytter i krig

"Hvis du går i stykker af at slå ihjel, skal du ikke være soldat"

Danmark har uddannet omkring 50 højt specialiserede finskytter, der går på arbejde med kikkertsigte på geværet og is i maven. Lars R. Møller, der er aktuel med en ny bog, lever af at uddanne dem.

”Højre side af mit ansigt blev oversprøjtet af noget rødt snask. Så hørte jeg skuddet og faldt ned. Jeg anede ikke, hvad der skete, men noget var galt, helt galt.” Sådan indleder oberst Lars. R. Møller sin bog om snigskytteriets blodige anatomi, historie og udbredelse. Episoden fandt sted i foråret 1994, hvor Møller var på en fællesnordisk FN-mission i Doboj i det nordligste Bosnien.

”Jeg stod og talte med en bosnisk kaptajn, en stor flot fyr, og mellem os stod en lille bosnisk knægt. Ca. 400 meter ude lå der en serbisk snigskytte, som bestemte sig for, at en af os tre skulle dø. Han tog knægten. Det føltes som om, jeg fik sprøjtet ketchup i hovedet. Jeg kastede mig ned, da jeg hørte skuddet. Da jeg kiggede mig over skulderen, lå knægten med hul i panden, baghovedet var væk.”

I bogen ’Snigskytter’ tager oberst Møller læseren med om på den anden side af sigtekornet og beskriver snigskytternes metoder og psykologien og teknologien bag et krævende, koldblodigt job. Obersten skelner nøje mellem to typer snigskytter; den højt uddannede specialist, der gør alt for at undgå at ramme civile, og den gemene krigsforbryder. Serberen, der dræbte den bosniske dreng, tilhører sidste kategori. ”Det var psykologisk terror. Han var kun ude på at sprede frygt,” siger Lars. R. Møller.

Det var under krigen i Irak, at danske soldater opdagede, at finskytter var nødvendige for at uskadeliggøre fjender uden at kaste bomber ind i områder med civile. I dag har vi i Danmark uddannet op mod 50 specialiserede skarprettere, vurderer Lars R. Møller, der selv underviser på Hærens Kampskole i Oksbøl. Skytterne placeres på strategiske steder med kikkertsigte på geværet. Finskyttens job består i at slå udvalgte nøglemål ihjel, fx officerer eller folk, der sidder med maskingeværer, eller lægger vejsidebomber ud.
 
Hvorfor skal vi læse om snigskytter?

"Når man sender folk i krig, skal man vide, hvad man sender dem ud til – og her tænker jeg på vores hjemlige beslutningstagere. Ikke alle danskere ved, hvad det indbefatter at gå i krig."

Hvad er en god snigskytte?

"I Danmark bruger vi ikke udtrykket snigskytte, fordi det giver nogle ubehagelige billeder på nethinden, fx af forbrydere, der ligger på lur i Syrien, og skyder civile mennesker. En finskytte skal have været udsendt mindst én gang før. Vi har ikke brug for folk, der kommer ned og bliver skrupforvirret over at være på mission. Vi har brug for nogle psykisk robuste folk, som er i stand til at erkende, acceptere og reflektere over det, de gør. Hvis du ikke kan det, og hvis du ikke har empati, kan du ikke bruges som finskytte."

Kan det ikke blive et problem for finskyttens mentale velbefindende, hvis han har for meget empati med dem, han skyder? 

"Nej. Det duer slet ikke at bruge en stjernekold psykopat, som er ligeglad med, om han skyder en masse mennesker, bare han får ram på målet. Jeg har et eksempel i bogen, hvor en dansk finskytte netop ikke skyder mod en vejsidebombeudlægger i Afghanistan. Finskytten skyder ikke, fordi der står civile mennesker rundt omkring manden, og da han kører væk på sin motorcykel, tager han en knægt med og bruger ham som skjold. Den danske soldat vil ikke risikere at ramme drengen, og det er et korrekt valg. I en krig, hvor man kæmper om hearts and minds, skal du gøre alt for at undgå at ramme uskyldige, for det giver negative historier og skaber flere fjender, end godt er. Det vil du aldrig få en psykopat til at forstå."

Hvordan forbereder man sig mentalt på at gå på arbejde som finskytte?

"Der er fem faser, når man slår ihjel, og den sidste og vigtigste fase er bearbejdning og acceptfasen. Det er karakteristisk for de personer, som udvælges til det her meget krævende job, at de har tænkt det hele grundigt igennem på forhånd. Af samme grund er det sjældent, at finskytter, eller snipers, som de kaldes på engelsk og amerikansk, lider psykiske kampskader. Hvis du mener, at du går i stykker af at tage et andet menneskes liv, så skal du ikke være soldat eller politibetjent."

Er der noget fejt forbundet med snigskyttens arbejde?

"Det med fejhed er en ide, der stammer fra antikkens Grækenland, hvor heltene mødtes i åben tvekamp. Det er vi holdt op med for et stykke tid siden. Ideen med finskyttens arbejde er, at vi får skudt de mål, der skal skydes, på den mest omkostningsfattige måde. Vi skal spare på skatteborgernes penge, samtidig med at vi ikke skaffer os nye fjender. Finskytten er en gave til den værktøjskasse, commanderen har med på missionen."

Kunne du selv være blevet en god finskytte?

"Helt sikkert. Men jeg vil hellere sidde i en kampvogn, for der kan du skyde knoppen af en snigskytte på 6.000 meters afstand. Det er helt anderledes."

’Snigskytter’ af Lars R. Møller er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Bøger