Svend Åge Madsen
Foto: Frederik Vohnsen

Forfatter Svend Åge Madsen: "I et styrtende fly er der ingen ateister"

Den 78-årige forfatter om litteraturpriser, manglende humor og om egentlig ikke at kunne lide mad.

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?

”Jeg læste oprindeligt matematik og var optaget af en søgen efter sandheden, som matematikken efterstræber i sin absolutte form. Men jeg valgte at bryde med studiet, som jeg ikke syntes, gav mig nok. Jeg endte med at hellige mig løgnen i form af romanen. I en roman kan man stole 100 procent på, at alt i den er løgn. Det var et stort spring og afgørende for mit liv.”

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet?

”Jeg var brændt varm på en pige, en amerikaner, jeg havde mødt i Aarhus, og besluttede mig for at tage til Chicago og besøge hende. Jeg havde fuldstændig tomme hænder, jeg var 22 år og havde intet at prale af. Jeg kunne vælge at sige, at jeg netop var hoppet fra et matematikstudie, eller at jeg var forfatter. Jeg skrev en roman på 14 dage, inden jeg tog over for at besøge hende. Mens jeg var i USA, fik jeg at vide af forlaget, at mit manus var antaget, og at bogen ville udkomme. Jeg havde pludselig noget at komme med. Jeg blev klog på en masse, men forholdet holdt ikke.”

Hvordan skal man forføre en kvinde?

”Det vil jeg ikke fortælle dig.”

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

”At holde kæft. Han var en god vestjyde, den tavse type, der var god til at lytte. Ikke fordi han ikke havde noget at sige, men fordi han ville høre folk ud. Det har jeg stor respekt for. Jeg indså, hvor meget han fik ud af at vente med at komme med sine meninger, indtil folk havde sagt deres. Så havde han noget at forholde sig til. Det er stadig vigtigt for mig.”

Hvilken karakteregenskab ved dig selv irriterer dig?

”Min mangel på humoristisk sans. Man kan ikke have det hele. Når folk omtaler mit forfatterskab som humoristisk, så er der tale om ufrivillig humor. Det kommer bag på mig, hver gang nogen siger, at de sad og klukkede over noget, jeg har skrevet. Så tænker jeg: ’Hvad fanden har jeg gjort forkert?’

Da jeg var i gang med at skrive min anden bog, skrev jeg på en lille seddel, at jeg skulle huske at have humor med i den. Jeg syntes, at den første roman var så tør. Da den første så blev anmeldt, foreslog Jens Kruuse, en af datidens store anmeldere, at her var ’endelig en forfatter, der var kvalificeret til at få en humorist-pris’. Det kom bag på mig. Det er sjovt. Rettere: det er ikke sjovt.”

Hvilken færdighed ville du ønske, du mestrede?

”Jeg spillede trompet som ung og var meget optaget af moderne jazz. Jeg troede en overgang, at jeg skulle have en karriere ind­enfor musikken. Så kom jeg til at skrive min debutroman, og så var det svært at pleje det andet samtidig. Det var i den periode, jeg rejste til USA, og jeg husker, at jeg havde pakket min kuffert og opdagede, at der var et hul til overs med plads til enten en trompet eller en skrivemaskine. Jeg valgte skrivemaskinen.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Der er en scene i ’Life of Brian’, hvor Brian holder tale for sine følgere. Han siger til dem: ’You don’t need to follow me. You don’t need to follow anyone. You are all individuals!’ Og så brøler hele forsamlingen det samme tilbage til ham. Det har været ret betydningsfuldt for mig. Jeg har altid ønsket at bryde forventningerne og gå et andet sted hen, end man tror, man skal. Også når jeg skriver bøger.”

Hvad har været dit bedste måltid?

”Jeg kan faktisk ikke lide mad. Jeg dyrker det ikke og kan ikke lide hverken at fremhæve det eller kæle for det. En hurtig rugbrødsmad er det bedste. Eller en gulerod.”

Har du et overlevelsestrick?

”Jeg kan vældig godt lide at være sammen med venner og familie, men jeg har behov for at være alene. Hvis jeg ikke får det dækket, bliver jeg urolig.”

Hvad har været dit livs vigtigste telefonsamtale?

”Jeg var ved at holde foredrag på en skole, da jeg fik besked om, at der var et vigtigt telefonopkald fra Jørgen Gustava Brandt, en af tidens store lyrikere. Jeg ville ikke afbryde et foredrag for at tage en telefon, så jeg ventede med at ringe tilbage i pausen. Brandt kunne fortælle mig, at de havde valgt at give mig Akademiets store pris. Jeg var omkring de 30 år, så det kom fuldkommen bag på mig. Indtil da havde det kun været generationen over mig, som fik prisen.

Jeg havde ham mistænkt for at ringe mig op, fordi han håbede, at jeg ville sige noget begavet, som han kunne bruge i sin overrækkelsestale. Men det eneste, der undslap mig, var et rungende: ’Nå!’ Sådan kom jeg ind i verdenslitteraturen.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?

”’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’ af Svetlana Aleksijevitj, som fik Nobelprisen i litteratur i 2015. Den handler om de kvindelige soldater i Sovjet under Anden Verdenskrig. Som Aleksijevitj siger, så kender vi mandens krigsbilleder af helte og skurke, tapperhed og nederlag, men kvinderne ser helt anderledes på krigen. Det viser hun igennem en masse interview. Det er sund læsning at finde ud af, at der altså er en anden side af sagen.

 

Det mest overraskende er, hvad kvinderne fokuserer på midt i det hele: En smuk solnedgang eller nogle violer – og så kommer pludselig bombardementet. Man har fornemmelsen af et stilbrud. De fleste var ganske unge kvinder, som ind imellem havde brug for de hyggestunder. Det har vi alle sammen brug for, men det snakker mændene ikke meget om. Og så kontrasten til lemlæstelse, når tyskerne angriber.”

Hvad har været den største succesoplevelse i dit liv?

”Det er vigtigt for mig at skrive, men min familie er også vigtig. Man har hørt om så mange forfattere, der har været mere eller mindre dumme svin overfor deres familie, fordi ’nu skal far sidde og skrive’. Det har været magtpåliggende for mig at få en balancegang, så mine børn kunne leve med mig, og min kone ikke var bange for, at jeg udleverede hende i mine bøger. Den balancegang tror jeg, har været afgørende for mit held.”

Har du nogensinde været i livsfare?

”Jeg var engang i Kina med en gruppe forfattere fra PEN. Vi skulle flyve indenrigs, men blev tvunget til at nødlande på grund af kraftige rystelser. Vi blev faktisk tvunget til at nødlande mere end én gang. Tredje gang kunne jeg se, at folk rundt omkring mig begyndte at bede, de har formodentlig haft forskellige religioner. Jeg kom pludselig i tanke om en sætning, jeg engang havde læst: ’I en nedstyrtende flyver er der ingen ateister.’ Så var det fandeme om at holde fast i min ateisme! Jeg tror, at det var det, der holdt den oppe. Vi kom i al fald godt frem. Min vantro havde frelst os.”

Hvad er det mest markante ved din personlighed?

”Skepsis. Tror jeg.”

LÆS MERE: Ny roman om Hannover-hooligans: "Det er et indblik i en del af Tyskland, man måske ikke kender så meget til i Danmark"

LÆS MERE: Theis Ørntoft er klar med sin debutroman: ”Der er en voldsom vrede imellem kønnene i øjeblikket”

LÆS MERE: Røg er tykkere end blod: ”Det er den hyggeligste og mest ildelugtende fætterkusinefest”