The xx: 'I Dare You'

The xx: 'I Dare You'

The xx udgiver stilfuld musikvideo med Hollywoods mest hypede it-kids

Sommerens video står The xx for i samarbejde med Raf Simons.

The xx er netop blevet rost til skyerne af hele mediedanmark for deres koncert på Roskilde Festival på Orange Scene torsdag aften. Nu skal det britiske band også have ros for deres splinternye musikvideo til sangen ‘I Dare You’, som de netop har udgivet.

Musikvideoen er lavet i samarbejde med Calvin Kleins kreative direktør Raf Simons, hvilket tydeligt kan ses på musikvideoens æstetik. Den emmer af god smag og selvfølgelig en masse Calvin Klein-tøj.

Det er ikke hvem som helst, de har iført tøjet. Det er Hollywoods mest hypede it-kids, der spiller med i musikvideoen, som er skudt i L.A. Millie Bobby Brown fra ‘Stranger Things’, Ashton Sanders fra Oscar-filmen ‘Moonlight’, Michael Jacksons datter Paris Jackson og modellerne Lulu og Ernesto Cervantes er hovedpersonerne i det nostalgiske univers, som Calvin Klein har skabt med instruktøren Alasdair McLellen.

Se hele musikvideoen her, hvis du længes efter sommervibes: