8702403893.jpg’Tom Kristensen – 100 år med verdens største motorsportsløb’ 

En gang om året bliver Le Mans centrum for verdens mest legendariske racerløb. Siden 1923 er 24-timers-løbet i den franske provinsby blevet afviklet, og for historiens bedste kørere og bilproducenter har det ofte været med livet som indsats at deltage.

Da belgieren Jacky Ickx i 1982 vandt sin sjette sejr, sagde alle, at hans rekord aldrig ville blive slået. Én mand ville det imidlertid anderledes. Med ni triumfer har Tom Kristensen skrevet sig ind som den største kører i løbet, og her fortæller Danmarks hurtigste nordjyde hele historien - inklusive skuffelser, nederlag og rivaliseringer - til forfatteren og journalisten Nils Finderup.

Er udkommet på Gyldendal.

CHRIS-WHITAKER_Under_de_hoje_ege_forside_final_300dpi-scaled.jpg’Under de høje ege’

Den britiske forfatter Chris Whitaker har en helt utrolig historie. Han har overlevet et knivstikkeri, han har tabt en million pund som børsmægler, han har haft posttraumatisk stress og været afhængig af alkohol og stoffer. Men Whitaker blev reddet af litteraturen.

I 2021 slog han vidt og bredt igennem med den moderne western ’Vi begynder med slutningen’, og nu kommer hans første roman, ’Under de høje ege’, på dansk. En nervepirrende thriller om den treårige dreng Harry Monroe, der bortføres i den lille flække Tall Oaks i Californien, hvor alle kender alle. 

Er udkommet på Alpha.

9788740077315.jpg’City’ 

Jesper Stein er tilbage med 7. bog i sin krimiserie om vicepolitikommissæren Axel Steen. Den kommer i kølvandet på Steins to selvbiografiske romaner ’Rampen’ og ’Ædru’, og vanen tro er fortællingen om den plagede Axel Steen velskrevet og spændende.

Han arbejder nu som ekspert i nye efterforskningsmetoder på Station City i København. Historien begynder, da en af politiets psykologer tager ham med ind i topsikrede fængsler, og han ser kollegaen Maj Lund i aktion over for de afstumpede drabsmænd, der sidder bag tremmer.

Er udkommet på Politikens Forlag.