Rune, 42

Vi er i 2006, og jeg render rundt inde i Mediebyen. Vejret er sindssygt lækkert, og jeg har nok fået et par fadøl for meget. Jeg har en vandpistol på mig og sprøjter lidt med vand på folk. Der er jo ekstremt varmt!

I midten af Mediebyen sidder forsangeren fra Franz Ferdinand, Alex Kapranos, og bliver interviewet af MTV Europe. Uden at tænke forfærdeligt meget over sprøjter jeg også lidt vand på ham, og pludselig rejser han sig op og går hen og fronter mig og skælder mig ud. Og spørger, om jeg ved, hvem han er, og at han er fucking headliner.

Jeg synes umiddelbart, at han overreagerer, og spørger ham, om han ved, hvem JEG er? Trommeslageren i det københavnske postrockband Fifty Foot Spiders?! Det gør han sjovt nok ikke, og han begynder kun at skælde mig endnu mere ud, før en rasende producer fra MTV smider mig ud af Mediebyen.

Jeg daffer videre og tænker ikke rigtig nærmere over det, før en masse sms’er begynder at vælte ind: Mine venner vil vide, hvorfor jeg er med i MTV. Og resten af ugen kører der så et indslag en gang i timen med mig, der får seriøse voksenskældud af Alex Kapranos. De spillede vistnok efter The Strokes det år, og de gjorde det godt på trods af den lille episode.

Simon, 28

Det var i sommeren 2018, der var VM i fodbold i Rusland. Danmark var gået videre fra gruppen og skulle spille mod Kroatien. Sindssygt vigtig kamp. Folk kunne slet ikke være i sig selv hele dagen. Alle anlæg blæste landsholdssange ud over det hele, der var røde og hvide trøjer alle vegne. Bare en vildt god stemning. Vi spillede også en fodboldkamp mod nabocampen. Det var som at være dreng igen.

VM-kampen blev vist på et storskærmsarrangement i East City. Og der var, jeg ved ikke hvor mange tusind mennesker. Jeg kan huske, at alle bare rendte rundt og købte kasser med øl og slæbte dem ind i mængden og delte ud til alle og enhver. Nå, men vi sang nationalmelodien, og så gik kampen i gang. Og så skete der jo det fuldstændig vanvittige, at ’Zanka’ scorede efter 57 sekunder, og så stak det fuldstændig af. Det gik helt bananas. Jeg jublede selvfølgelig helt ustyrligt med mine kammerater.

Men efter den indledende jubel på 30 sekunder, kunne jeg mærke, at jeg havde mere i mig. Lidt længere fremme så jeg en gruppe drenge, der stadig stod og gik amok, så jeg spurtede alt, hvad jeg kunne derhen og sprang op på ryggen af flokken. Men i springet hang min tommelfinger fast i skulderen på en af de her gutter, mens resten af min krop fortsatte videre. Jeg var rimeligt bedøvet af øl, men jeg kunne godt mærke, at den ikke var god.

Jeg så resten af første halvleg, men på det tidspunkt var min tommelfinger virkelig begyndt at hæve og dunke, og jeg tænkte, jeg nok hellere lige måtte gøre noget. I pausen spænede jeg derfor hen til den nærmeste camp for at låne noget gaffatape. Jeg knyttede hånden, og så rullede jeg den bare godt ind, så det blev til sådan en blød klo af tape. Morgenen efter vågnede jeg og gik op til samaritterne og fik konstateret, at tommelfingeren var brækket, men jeg orkede simpelthen ikke at bruge en hel dag på at få det ordnet. Så jeg forsatte bare med at have min gaffaklo resten af festivalen.

Christian, 30

Min kammerat og jeg er taget til Die Antwoord-koncert klokken halv to om natten. Det er i år 2015. Der bliver lavet lidt moshpits, der er gang i den. Vi begynder at hoppe lidt med i de der moshpits, og der kan jeg så mærke i mavetøjet, at der er optakt til lidt dum numse. Jeg spørger derfor min kammerat, om vi ikke lige kan gå over til de nærmeste toiletter.

Dengang er der stadigvæk de her containeragtige toiletter, hvor man skal tage den mængde toiletpapir, man anslår at skulle bruge, med sig, før man går ind. Jeg tager, hvad jeg sådan lige umiddelbart tænker – jeg har jo prøvet det før – og går ind. Der er bælgravende mørkt. Og ekstremt varmt, selv om det er midt om natten. Jeg er ikke meget for at sætte mig ned på de her toiletter, for man ved aldrig, hvad man kommer ind til, og der er jo helt mørkt, så jeg sætter mig i en skovskiderstilling. Her kan jeg konstatere, at det ér dum numse.

Nå, men jeg tørrer mig med det medbragte papir, og der er lige præcis, hvad jeg har brug for. Fuldstændig spot on mængde. Men da jeg begynder at trække mine underbukser op, bliver jeg pludselig sjaskvåd op ad mine lår. Jeg finder min mobil frem og tænder for lyset for at finde ud af, hvad der sker, og jeg kan så se, at mine underbukser har sat sig helt forkert, da jeg har siddet i skovskiderstillingen, så halvdelen er endt i underbukserne og den anden halvdel i toilettet.

Mit næste problem opstår, da jeg vil have de her underbukser af igen. Her får jeg kun smurt endnu mere ud ned ad min læg. Nu er jeg virkelig presset. Jeg har ikke jo ikke toiletpapir, og jeg kan ikke gå ud sådan her. Der er også alt for langt hen til der, hvor toiletrullerne står.

Jeg får den idé, at jeg kan lyse ned på gulvet og bruge nogle af de stykker papir, der altid ligger smidt på gulvet, og som ikke rigtigt er blevet brugt. Hvilket jeg begynder på, men så løber min mobil pludselig tør for strøm. Og så er der igen bælgravende mørkt, og jeg er stadigvæk smurt ind.
Jeg giver mig til at analysere situationen en gang til, og jeg vurderer, at det eneste, jeg kan gøre, er at dufte mig frem til, hvilket af det papir, som ligger på gulvet, der er brugt, og hvilket der ikke er brugt.

Så det gør jeg så: dufter mig frem i mørket. Og det lykkes mig faktisk at få tørret mig. På det her tidspunkt tænker jeg, at der er gået 10 minutter, men da jeg kommer ud, får jeg at vide af min kammerat, at der er gået en halv time. Han siger, at jeg ser helt panisk ud, og jeg sveder ekstremt meget, fordi der har været så varmt på toilettet. Han spørger mig så, om vi skal gå videre til en ny koncert, hvortil jeg altså må sige nej.

Sander, 33

Vi er tilbage i 2013, og vi er nogle gutter, der har en stor lejr ved navn Camp Jasmine. På det her tidspunkt har vi været afsted i en del år sammen. Det her år er der så tre nye, der gerne vil være med, og vi beslutter, at de skal igennem tre optagelsesprøver.

Den første er, at man skal stille sig op ad en mur med ryggen til og med bukserne trukket ned om røven, mens vi så affyrer vandballoner med en stor slangebøsse, vi har lavet. Ligesom når man spiller ’røv’.

Den anden prøve er at holde en tale, og den tredje er at bunde en øl. Så altså ikke noget vildt. Men under optagelsesprøven med slangebøssen går det galt. Vi fyrer den første ballon af mod den første mand, og den rammer ikke, men så ved skud nummer to bliver slangen virkelig trukket tilbage, så der er godt smæk på, og så sker der det, at ham, der står op ad muren, pludselig drejer hovedet for at se, hvor langt vi er med at skyde, og idet, han drejer hovedet, gives der slip, og så rammer den ham lige i snotten. Simpelthen lige i øjet, så han dejser om på jorden. Han kan ingenting se ud af sit ene øje. Derfor må vi afbryde prøverne kortvarigt for lige at få ham op til samaritterne.

Her viser det sig så, at han har fået en blodsprængning i øjet. Der er helt blåt rundt om. Nå, men han misser så at holde sin tale, men bunder selvfølgelig sin bajer. Og bliver så optaget i Camp Jasmine … Der var også dengang, jeg blev slået i maven af en skotte i kilt og forstuvede to ribben?! Men den må I høre om en anden gang.