Kl. 07-09   >  Jeg står op klokken 07. Førhen har jeg altid været et B-menneske. Du ved, stået op, i bad og i tøjet på 10 minutter. Men jeg er begyndt at værdsætte timerne om morgenen. Der, hvor der ikke sker noget. Hvor man kan lave alle mulige random ting. Fordi min kæreste og jeg holder et skærmfrit soveværelse om aftenen, ringer min alarm inde fra stuen af.

Når jeg har været inde og hente den, ligger jeg mig tilbage i sengen og stener en halv time. Tjekker mails, Reddit, Instagram, og så har jeg lige downloadet TikTok for at se what the fuss is about, men indtil videre er jeg lidt skuffet over algoritmen. Den har i hvert fald ikke fanget mig endnu.

Jeg prøver at lave en ultrakort træningssession, for jeg er egentlig ikke så glad for det. Men hvis det ikke varer alt for længe, kan jeg godt svinge mig op til det. Hvis min kærestes og min kalender går op i en højere enhed, spiser vi morgenmad sammen. Ellers springer jeg over, for jeg er ikke så sulten om morgenen. Så tager jeg et bad og kører på arbejde. 

Kl. 09.15-12  >  Jeg laver jo mange forskellige ting. Podcast, musik og skriver manuskripter, så mine dage er sjældent ens. Men på det seneste har jeg arbejdet med forfatteren Nanna Westh og instruktøren Milad Alami, fordi vi skal skrive et manuskript til en serie, og der har vi lejet os ind i nogle lokaler ved Islands Brygge.

Arbejdet består af to dele. Enten skal jeg sidde alene og skrive. Det er den ensomme del. Den anden del er, at Nanna, Milad og jeg sidder i et rum, og så snakker vi bare sammen. Om kreative idéer, og om hvordan historien skal udvikle sig. Snakke, snakke, snakke. Man bliver rigtig tæt med sine kolleger, for man deler jo meget fra sit eget liv undervejs. Det er hyggeligt, men ens hoved bliver helt ristet af det.

Man skal hele tiden træffe beslutninger, og det er ikke muligt at køre på autopilot. Vildt sjovt, men også meget intenst. Til at bekæmpe min rastløshed har jeg fået et nyt legetøj. En slags fidget spinner blandet med en Rubiks-terning. Den bruger jeg meget til at holde fingrene beskæftiget. Andre gange går vi en lang tur bare for at komme ud af vores hoveder. Det hjælper os med at komme videre fra en opgave, vi er kørt døde i.

Kl. 12-16  >  Vi går oftest ned i kantinen og spiser frokost. Vegetarisk til mig. Det er så generisk det her, men for et halvt år siden så min kæreste og jeg ’Cowspiracy’, og derefter blev vi veganere. Men det var for svær en kost at overholde, så nu er vi bare almindelige vegetarer. Vi spiser i cirka en time, og så er det tilbage til mødelokalet for at snakke videre.

Klokken 15 er vores hoveder oftest helt færdige. Men min kollega Nanna Westh har et princip om, at vi skal slutte dagen af på en kreativ optur. Så hvis vi netop har haft et gennembrud i forhold til historien eller karakterudvikling, kan vi godt stoppe før 16, selvom det er der, vi har aftalt, vi vil holde fri. Omvendt bliver vi også ved og går over tid, indtil vi har opnået den kreative optur. Det princip har vi fulgt næsten minutiøst. 

Kl. 16-21  >  Der er ofte alle mulige opgaver i forbindelse med min tilværelse som freelancer, jeg lige skal have styr på, når jeg kommer hjem. Være min egen sekretær, min egen bogholder, koordinere min arbejdstid eller måske give et interview til nogle studerende.

Mens jeg gør det, lytter jeg meget til podcast. ’The Daily’, ’Genstart’, ’Tiden’, ’Radiolab’ og en, der hedder ’Draft Zero’, som er en rigtig nørdepodcast. Den handler om det at skrive filmmanuskripter, afsnittene varer gerne tre timer, og det er bare virkelig en teknisk og detaljeret snak, værterne har.

Omkring klokken 18 begynder jeg eller min kæreste at lave mad. Hun laver klart mest mad, for jeg er ikke særlig god til det, men på det seneste er jeg blevet bedre. Men det skal ikke lyde, som om det er magi, der opstår, når jeg er i køkkenet. Det er ikke sådan, at jeg står og jonglerer med timian og oregano. Slet ikke. Efter maden ser vi ofte en serie. Lige nu ’Succession’ og ’Love is Blind’.

Kl. 21-24  >  Nogle gange tager min kæreste og jeg i teatret eller til andre arrangementer, men derudover har jeg en træningsklub med nogle venner. En af dem, Bashar, har et hus i Nordvest, hvor han har en kælder med alt muligt udstyr. Vægte, boksepude og bænkpres. Han er en rigtig træningsmakker. Han har samlet et hold af de gamle drenge, som alle sammen er forældre, undtagen mig, til efter-put-træning.

Så kører han os rundt i manegen i en times tid. Han gider ikke rigtig være træner for os, så vi hægter os lidt mere bare på hans træning, og så hjælper han selvfølgelig. Det er en ret fed måde at se sine venner på, når nu alle har travlt og har børn. Nogle gange får vi også en øl bagefter.

Efter træning kommer jeg hjem, tager et bad, og så prøver jeg at læse en bog i stedet for at være på telefonen, og det er jeg inde i en ret god periode med. Lige for tiden læser jeg ’Paradis’ af Abdulrazak Gurnah. Jeg både elsker og hader at læse bøger. Når først jeg er inde i dem, bliver de hele mit liv, men hvis først jeg går i stå, så er jeg svær at få i gang igen. Jeg plejer at læse en halv times tid, og så slukker jeg lyset klokken 24.