Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Caroline Sillesen er arkitekt og driver sammen med sin kompagnon Rose Hermansen virksomheden Atelier Axo, som formgiver både rum, møbler og lamper. Som et ægte renæssancemenneske spiller Caroline selvfølgelig på flere strenge, så hun driver også smykkevirksomheden Corali, der er et oplagt sted at kigge hen, næste gang du skal begave dine kære. Caroline er en af dem, der får alt til at se både nemt og smukt ud, og det skal man bestemt ikke kimse ad i en verden, hvor meget er besværligt og uskønt. En stor fornøjelse at byde velkommen til Caroline herunder.