Der er ingen, der kan beskylde den schweiziske ur-industri for at være first mover på ret meget. Bevares, der har været et hav af teknologiske landvindinger i udviklingen af urværket, men det er alligevel sigende, at ur-branchen kaldte det ’den største opfindelse i 250 år,’ da Omega i 1999 lancerede deres nye Co-Axial escapement.

Det er, som om arbejdet med de mekaniske ure ikke fordrer vanvittig meget innovation, når først grundlaget er lagt. Der findes dog én undtagelse: ur-industriens brug af brandambassadører, altså personer, der er hyret til at repræsentere en virksomhed eller organisation.

Ifølge Wikipedia legemliggør brandambassadøren ”en virksomheds identitet i udseende, opførsel, værdier og etik” og påvirker et stort publikum til at købe og forbruge mere.

Den fidus var ur-branchen hurtigere til at opfange end de fleste: Da den brasilianske pilot og opfinder Alberto Santos Dumont i 1906 foretog den første officielt anerkendte motorflyvning i Europa, i himmelrummet over Paris, blev han ikke kun verdenskendt. Han blev også Cartiers ansigt udadtil.

Louis Cartier havde i 1904 udviklet et nyt armbåndsur til brasilianeren – det er blevet kaldt verdens første pilotur – og han forstod hurtigt at slå mønt på situationen. Da Louis Cartier i 1911 begyndte at seriefremstille uret, kaldte han den firkantede urmodel for Santos, ikke kun i anerkendelse af brasilianerens bedrift, men også fordi Cartier dermed kunne trække på Alberto Santos Dumonts prestige blandt millioner af mennesker.

I den forstand blev den brasilianske flyver en af historiens første internationale brandambassadører.