scroll-down

Han sælger boliger til landets rigeste og beslutter sig for prisen på en ejendom, så snart han ser den

Lars Elbæk fortæller om at kunsten at sælge liebhaverboliger.

Fortalt til Boris Schilling Weiss
Foto: Marcus Trappaud Bjørn
Mennesker Euroman

Der er for mig ikke den store forskel på at sælge en lejlighed i København K eller en strandvejsvilla. Min glæde over et salg afhænger alene af, hvor glade køber og sælger er ved handlen. Hvis jeg hos alle parter kan mærke en oprigtig glæde over, at handlen er gået godt, så er jeg også glad.

Det handler om forløsningen i at løse en svær opgave. En, som andre ikke har kunnet løse. Og så er det ligegyldigt, om købsbeløbet er på 10 millioner eller 100 millioner kroner.

I Elbæks Liebhavermægler har vi meget fokus på at bruge vores tid og ekspertise på den bedst mulige måde. Vi bruger rigtig meget tid på at lære både sælgere og købere indgående at kende. Når der er et ønske om en vurdering, bruger vi tiden på at afklare, om boligen overhovedet er noget for os.

Hvis det er en lejlighed på 70 kvadratmeter på Vesterbro, hvor man allerede kender syv mennesker, der gerne vil købe den, så har man ikke brug for os. Hvis boligen sælger sig selv, giver det ikke mening med det vederlag, vi tager.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd