DET ER KOMPLET VIDUNDERLIGT at blive far, og det er fuldstændig forfærdeligt på samme tid. Jeg vil opfordre alle, jeg kender, til at gøre det, men jeg vil også udvise fuld forståelse for dem, der ikke har travlt med at blive det. Hjertet udvider sig flere størrelser, men din privatsfære skrumper, og dit ego kan du pakke helt og aldeles væk.
Et barn er et opgør med din frihed, som du er dømt til at tabe. Du får foræret en kilde til uendelig kærlighed, men så vil resten af dine dage også være martret af en grænseløs bekymring for ulykker, sygdom og mørke banegårdsperroner. Belønningen for din indsats som altopofrende far er et barn, der synes, dine vittigheder er elendige og din opførsel pinlig, og som allerede i preteen-alderen vil begynde en gradvis, men sikker separation fra dig. Tillykke med det!
SELV BLEV JEG KATAPULTERET ind i familielivet med to bonusbørn, før min hustru og jeg fik en datter sammen. Og nærmest på en enkelt sommer gik mine ferier fra lystbetonede ture til Barcelona med vennerne, hvor opskriften var strand, tapas og cava til langt ud på natten, til en rolle som kok og opvarter, når vi holdt fri sammen med børnene.
Man kan godt bilde sig selv ind, at man kan holde ferie, når man har små børn, men i virkeligheden er det et fuldtidsjob. Jeg siger det i spøg, men der er et gran af sandhed i det: Det er faktisk ret rart, når ferien med børnene er overstået, og jeg kan komme tilbage på arbejdet og slappe lidt af. Rollen som far er under både forandring og forhandling i disse år. Loven om øremærket barsel til mænd forventes at træde i kraft senere i år, og ved siden af de strukturelle ændringer sker der også et skift mellem linjerne.
VÆK ER DE TIDER, hvor den arbejdende far kom hjem og smed sig på sofaen og lod mor tage sig af både leg og aftensmad. I højere grad end tidligere har vi fået øjnene op for, at investeringen i tid med børn betaler sig i form af langt mere velvære og trivsel.
Håbet er, at det vil betyde større gensidig tilknytning far og barn imellem. Ikke kun mens familielivet er lykkeligt, men også i tilfælde af skilsmisser, der som bekendt sker i godt hvert andet ægteskab. Vi fædre risikerer ganske enkelt at spille os selv af banen, hvis vi ikke bruger tid med vores børn. Der er lige så mange måder at være far på, som der er fædre. Fælles for alle er, at der ikke er nemme genveje til at lykkes som far. Temaet for dette nummer af Euroman er ’Kunsten at være far’, men det er jo faktisk ingen kunst – det er et livsvilkår og et ansvar, som du ikke kan løbe fra, når du først er gået dén vej.
GODT FADERSKAB handler mest bare om at være der. At aflevere, hente, putte, lave mad, hjælpe med lektier, snakke om rumskibe, Gurli Gris og Ronaldo vs. Messi, læse højt, se ’Vild med dans’, spise en is og snakke om bierne og blomsterne, når den tid kommer. Det er fint nok med en tur i Tivoli eller frit løb i legetøjsbutikken, men ingen ekstraordinære oplevelser kan gøre det ud for den grundtone, du bør spille i dit barns liv.
Det vigtigste, jeg har lært om at være far, er, at alt er en periode. Får dit barn tænder? Det går over. Bliver du vækket 10 gange hver nat? Det går over. Skoldkopper? This too shall pass. Men det gælder også med omvendt fortegn: de første skridt, sejrsmålet i fodboldkampen, stoltheden over at se dit barn aflevere en skoleopgave. Det er alt sammen noget, der kun eksisterer i øjeblikket. Det eneste man i min optik kan gøre, er basalt set at forsøge at være der så meget som muligt. I næste nu er det forbi.
I det nye nummer af Euroman har vi dedikeret 30 sider til det at være far. Vi starter med komikerduoen Frederik Cilius og Rasmus Bruun, der tilsammen har fem børn (med hver deres respektive hustru, forstås), og derfra åbner vi et tema om at være far, når det går strygende, og når det er allerværst. Lær at læse højt, rejs ud i verden med dine børn, vær en bedre (sviger)far, fortæl dine dårlige far-jokes med god samvittighed og meget mere.
God fornøjelse og god læsning.
Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør
