”Det begyndte i mine unge dage – i de tidlige 20’ere. Dengang syntes jeg, at det var utroligt fascinerende, når de lidt ældre skænkede sig en whisky og drak den rent. Hvordan kunne sådan en lille drink være så lækker for dem? Hvordan kunne hele oplevelsen være i et lille glas med tre centiliter spiritus i? Og så gik jeg ellers i gang.
I mine øjne er whisky også interessant, fordi det på den ene side er enormt enkelt: Det består af en kornsort, noget gær og noget vand. Men på den anden side er det også ekstremt komplekst: I 12 år, i 15, 20, 50, ja, sågar 81 år kan den ligge og leve sit eget liv på et fad. Den dualitet kan jeg virkelig godt lide. Whiskyen kan heller ikke gemme sig bag nogen sødme, som fx en rom kan. For mig er det så ædelt og rent, som noget spiritus kan blive.”
”Når du selv finder en anledning til at åbne den. På den måde skal man vende tanken lidt på hovedet: Det skal ikke nødvendigvis være din 40-års fødselsdag eller en anden stor begivenhed. Lad whiskyen diktere anledningen.”
”Det gør du ved altid at have et relativt åbent sind. Vær åben og ikke ærefrygtig over for whiskyen. Husk, at den er lavet til at blive nydt og drukket. Nogen har det sådan, at hvis de får fat i en særlig flaske, så skal den gemmes og gemmes og nogle gange blive ved med at være en lukket investering. Nej, få åbnet whiskyen, og sørg for, at der altid er en anledning til at smage på den.
Et glimrende eksempel er Macallans Distil Your World: London Edition (et samarbejde mellem den skotske whiskyproducent Macallan og de tre Roca-brødre, der står bag den trestjernede Michelin-restaurant El Celler de Can Roca – prisen for denne er over 100.000 kroner, red.), der udkom sidste år i 2.000 eksemplarer. Macallan anslår, at under én procent er åbnet. Det vil sige under 20 styk. Jeg ved, at mindst én har været åbnet i Danmark, for den har jeg smagt.”
scroll-down
