Pia Kjærsgaard: "Man kan se på meget lang afstand, om jeg lyver. Jeg dur ikke til det” scroll-down

Pia Kjærsgaard: "Man kan se på meget lang afstand, om jeg lyver. Jeg dur ikke til det”

Den 75-årige folketingspolitiker og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, om at spille kostbar som ung, om en nødlanding i Polen og om altid at sige sin mening.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Sine Jensen
Mennesker Euroman

Har du nogensinde foregivet at sove for at undgå et skænderi med din mand?

”Man skal altid huske at sige pænt godnat til hinanden, men jeg må indrømme, at det er sket mere end én gang, at vi er gået i seng og har været sure på hinanden. Til sommer har jeg været gift med min mand Henrik i 55 år, så alt andet ville også være mærkeligt. Det er et meget godt trick, hvis man ikke vil eskalere et skænderi, for der er ikke rigtigt mere at gøre, når først den ene eller den anden har lagt sig med ryggen til.”

Har du et ar, der fortæller en historie?

”Da jeg var 13-14 år, hang jeg meget ud nede på Hellerup Havn om aftenen sammen med alle de andre unge mennesker i området. Iblandt dem var Henrik, som på det tidspunkt havde en Diesella-knallert, hvor der var en gammel antenne på bagagebægeret. En aften stod jeg ved siden af den, da den pludselig væltede ned over mit ben og gav mig en dyb flænge ved siden af mit ene knæ. Jeg kørte hjem, fik det vasket og sat et plaster på. Min far sagde, at jeg skulle få det syet, men det ville jeg ikke, for jeg skulle tilbage til de andre på havnen. I dag er det blevet til et fint lille ar, der nok godt kunne være undgået, havde jeg ikke været så forhippet på at komme tilbage til Henrik og de andre.”

Hvis du kunne ændre én ting ved dit udseende, hvad skulle det så være?

”Man kan jo ændre mange ting i dag, men det har jeg absolut ikke lyst til. Det har taget overhånd med kosmetiske indgreb, og det er synd for helt unge mennesker, der involverer sig i det, fordi de føler et pres for at se ud på en bestemt måde. Jeg vil gerne ældes med ynde ved at passe på mig selv, spise sundt og få noget frisk luft. Hvis jeg havde alvorlige skavanker, det kunne være nogle helt vilde stritører, så ville jeg ikke betænke mig, men jeg kunne ikke drømme om at få en skønhedsoperation.”

Har du deltaget i et middagsselskab og foregivet at have læst en bog, som du ikke havde læst?

”Det ligger ikke til min natur. Hvis der er noget, jeg ikke er klar over, så spørger jeg. Jeg vil gerne delagtiggøres i spændende diskussioner, og jeg kan sagtens sidde og spørge nysgerrigt ind til handlingen på en bog, hvis den lyder interessant. Men jeg ville være bange for at rode mig ud i noget skidt, hvis jeg foregav at have læst noget, jeg ikke har læst. Jeg er den første til at blive afsløret i sådan en løgn, for man kan se på meget lang afstand, om jeg lyver. Jeg dur ikke til det. Det er både på godt og ondt, at jeg er så dårlig til at skjule, om jeg lyver, eller om jeg er i godt eller dårligt humør.”

Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?

”Jeg er nogle gange blevet det tilbudt af ren venlighed fra personalet, og det har jeg selvfølgelig sagt ja tak til. Det hænger nok sammen med, at jeg er et kendt ansigt, og der er nogle i personalet, som godt kan lide mig eller tænker, at jeg fortjener at sidde der og slappe lidt af. Business class er lækkert, men jeg synes ikke, det er de mange ekstra penge værd.”

Hvad er den mest besynderlige historie, du har læst om dig selv i medierne?

”38 år i politik har ført til en del uhyrlige og mærkelige historier om mig, hvor jeg ikke har kunnet genkende mig selv. Ofte kan man føle, at det er meget uretfærdigt, men der er det ekstremt vigtigt at huske sig selv på, at der ikke findes retfærdighed i politik. Begynder man først at tage til genmæle, så bliver det bare en ny historie. Man skal kæmpe sine kampe med omhu i medierne, ellers tager det al energien fra en. Jeg tror ikke, at der er nogen, der er blevet kaldt så dårlige ting i pressen, som jeg er. Jeg bliver altid overrasket over, hvor lavt folk kan synke i deres forsøg på at få mig ned med nakken. Det har virkelig været groft, men jeg er ret robust og ryster det meget ofte af mig.”

Var du god til det med drenge, da du var ung?

”Jeg var i hvert fald eftertragtet, og jeg tror da også, at jeg spillede lidt kostbar over for nogle af bejlerne. Når jeg ser billeder af mig selv fra dengang, kan jeg også godt se, at jeg var ret køn. Men jeg tror ikke, at jeg var så bevidst om det, og det var nok meget godt. Det kunne måske godt være steget mig til hovedet.”

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

”Vi skal respektere hinanden begge veje. Jeg synes jo ikke, at kvinder behøver hele MeToo-bevægelsen for at vinde respekt. Jeg synes heller ikke, at erhvervsledere skal iføre sig høje hæle (ifm. kvindernes internationale kampdag lancerede skobrandet Roccamore en kampagne, hvor blandt andre Bjarne Corydon og Morten Strunge var iført høje hæle, red.). Hvad sker der dog? Alt det wokeness kan jeg slet ikke holde ud. Det har i den grad taget overhånd.”

Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?

”Jeg er meget nidkær. Både over for mig selv, men også over for andre mennesker, og der er selvfølgelig nogle, der bliver irriteret, fordi de mener, at jeg blander mig for meget. Men jeg vil altid sige, at det kommer et godt sted fra. Og jeg vil ikke bebrejdes, at jeg siger min mening og tager ansvar.”

Hvad er din største luksus?

”At jeg har privat rengøring, vinduespudsning og en havemand. Jeg besluttede for år tilbage, at når jeg har så travlt, så er det en luksus, jeg er villig til at betale for. Jeg nyder det hver gang, at mit hjem og min have står og skinner.”

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Engang da jeg var på vej hjem fra Grækenland (Pia Kjærsgaard har sommerhus på Santorini, red.), begyndte der at sive røg ud i flykabinen. Jeg nåede ikke at begynde at bede for mit liv, for piloten og personalet var helt fantastiske. Det står stadig meget klart for mig, hvordan piloten med en enorm ro i stemmen kaldte over højtaleren: ’Ja, vi har lige lidt røg på gangen, og det kan vi jo ikke have.’ Så nødlandede vi stille og roligt i Polen. Men hvis det kom til stykket, og jeg virkelig følte, at flyet ville styrte ned, så ville jeg faktisk bede for mit liv. Det er jeg helt sikker på.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Christiansborg og Danmark