Jørn Bork, 68 år, kunstmaler og billedhugger
Engang fik jeg en ny, stor, flot hund forærende af en ven. Den hed Buller, men mine andre slædehunde i spandet ville ikke acceptere den. Derfor blev den jævnlig overfaldet, når jeg var på slædetur. Det endte med, at jeg lod Buller stå hjemme, hvilket jeg havde det dårligt med.
Slædehunde er arbejdsdyr, og de elsker at være på langfart. Til sidst besluttede jeg at aflive Buller. Jeg gik ud, skød Buller, flænsede den og fordelte en del af kødet mellem mine øvrige hunde, men kun enkelte af hundene åd kødet. Måske brød de andre sig ikke om at fortære en artsfælle. I stedet lagde jeg noget af Buller på køl. De ældre grønlændere havde fortalt mig, at hund smager dejligt, så nu skulle det prøves.
Da min kone kom hjem og åbnede køleskabet, råbte hun begejstret: ”Hvor har du fået den dejlige lammekølle fra!” Jeg måtte forklare, at det ikke var lam, men derimod Buller, og at vi skulle have den til aftensmad. Det faldt ikke i god jord.
I stedet tog jeg Bullers venstre baglår med over til to andre danskere i bygden.
Jeg tilberedte Bullers lår som lam i ovnen og lavede brun sovs af fedtet, som vi brugte til dyppelse med rugbrød. Kartofler var udsolgt. Dertil delte vi en hel flaske Rød Aalborg og noget hjemmebryg fra en zinkbalje.
Det blev en fantastisk aften. Grønlænderne har ret, hund smager pragtfuldt. Kødets struktur og smag er næsten som lam. Bullers brune pels blev syet om til en dejlig lun hue og et par varme kamikstrømper. Alt blev brugt.
LÆS OGSÅ: Nyd det, mens du kan: I 2050 kan det være slut med sushi
LÆS OGSÅ: De grønne burgere kommer: Max firdobler salg på et år
LÆS OGSÅ: Kød + tid: Sådan laver du den perfekte ragú alla bolognese
