Efter Carhartt WIP tidligere på ugen postede en teaser for et samarbejde med Salomon på deres Instagram, er sløret endeligt blevet løftet for de to mærkers collab.

Samarbejdet er en opdatering den klassiske Salomon-model, CSWP (Clima Salomon Waterproof) shelter-skoen, og den nye version må siges at være en vellykket kombination af Carhartts workwear-æstetik og Salomons øje for tekniske detaljer. Carhartts designånd kommer særligt til udtryk i ripstop-detaljen på den øvre del af skoen samt det klassiske C-logo på hælen. 

Skoen, der kommer i en farvepalette af grøn, grå og sort, er vandtæt, med let isolation og godt vejgreb, hvilket gør den perfekt til de mange regnvejrsdage, som 2022 allerede har budt på – og sikkert kommer til at levere endnu flere af de næste måneder.

Skoen kan købes i udvalgte butikker, og på både Carhartt WIP og Salomons hjemmeside. Priser fra 1.260 kr.

carhartt-wip-salomon-cswp-shelter 2.jpg
carhartt-wip-salomon-cswp-shelter 3.jpg
carhartt-wip-salomon1.jpg