Foto: Getty Images

Garderobe-psykologi: Derfor går du klædt som du gør

Euroman.dk har sammen med modeforsker Else Skjold analyseret 6 forskellige mandetyper og deres valg af tøj.

Mænd går ikke op i tøj. Der er flere af os, som er ligeglade med, hvad vi har på og blot langer ud efter det forreste i klædeskabet om morgenen. Du har sikkert hørt den før, men den holder altså ikke.  

At mænd skulle være helt ligeglade med deres påklædning er en myte. Og i hvert fald et meget forældet syn på mænds påklædningsvaner. 

”Det er meget få mænd, som ikke går op i, hvordan de ser ud. Hvis ikke mænd er moderigtige, er det typisk et meget bevidst og velovervejet valg,” siger modeforsker Else Skjold. 

Else Skjold, der til daglig underviser på Designskolen i Koldning, har skrevet en ph.d. om mænd og deres tøjvalg. Hun blev en dag provokeret af en mand, der sagde, at han overhovedet ikke gik op i tøj, og hun fik lyst til at undersøge, hvad det dækkede over. 

"Jeg fandt ud af, at mænd selvfølgelig går vildt meget op i, hvad de har på. De gør det bare på en ikke-mode måde. De fleste var helt ligeglade med, hvad der er på mode og orienterede sig slet ikke der."

"Det, de tager på, bygger på mange års erfaringer, og da de var unge, har de på et tidspunkt tænkt: "Det dér, det er lige mig. Det handler om at passe ind i det miljø, man omgås i og blive accepteret som en del af gruppen," fortæller Else Skjold, der i sin ph.d. konkluderede, at modebranchen har for travlt med at skabe nyt hele tiden og i stedet burde de være mere interesserede i sine forbrugere, som er meget langsommere.

Det er stadig meget forskelligt, hvad der afgør, hvordan mænd går klædt. Jobtitel, opvækst, venner og fritidsinteresser har stor indflydelse på vores valg af tøj og sko. 

Euroman.dk har slået sig sammen med Else Skjold og opridset seks forskellige danske mandetyper og kigget på, hvad der afgør deres påklædning. 

Modedrengen

19 år gammel og går på Øregård eller Zahles Gymnasium. Forældrene er gode til at give lidt lommepenge og tilhører typisk overklassen eller den øvre del af den kreative klasse. 

 

Tidligere var det kun kvinder, som købte ind efter tiden tendenser, og gik op i at have den nyeste farve og mønster. De ældre generationer af mænd synes stadigvæk, at mode er for kvinder, men der er kommet en stor gruppe af yngre mænd, som går enormt meget op i tøj. 

Nu ser vi unge mænd, ja næsten snarere drenge, der ligger i kø for at købe Kanye West-sneakers og H&M-tøj. Det handler om at eje det seneste nye. Nyt, dyrt og hypet er succesfaktorerne. 

Den modeinteresserede har et stort forbrug, som hans forældre typisk er gode til at bidrage til rent økonomisk. Han køber ikke ligeså ofte ind som unge modeinteresserede kvinder, men til gengæld køber han meget dyrere ind, da det rigtige mærke har stor betydning for ham. Han sælger nogle af deres dyre køb videre på internettet, så han har råd til at købe det næste smarte. 

Med det moderigtige mærker sender han et signal til sine venner og omgangskreds om, at han følger med og har styr på tingene. Derfor er det også vigtigt for ham at have det helt nye på. Og så er det også et spørgsmål om status i gruppen – man skal for guds skyld ikke være bagefter. 

Han bruger internettet i stor stil til at finde frem til nye køb. Her kigger han på de nyeste kollektioner fra favoritmærkerne Raf Simons, Off-White og Alexander Wang og læser modenyheder om kommende sneakers på alverdens modeblogs.

Han går ud og shopper med vennerne og er ikke bange for at tale om ”tøseting”, som fx om farverne passer, om tøjet sidder godt på røven eller har den rigtige længde. Tøj er hans passion og helt store fritidsinteresse. Selvom han måske stadig spiller fodbold, tænker han på den nye Kanye West sneaker i mens. 

Sportsmanden

Han er 35-45 år og arbejder typisk som konsulent eller er mellemleder i en større virksomhed. Hans helt store fritidsinteresse er sport. Han elsker at dyrke motion og presse sig selv. Og det gør han bedst gennem ekstremsport, hvor træning til den næste Iron Man står på programmet. Han har alt gear til sin sport, hvilken han har råd til gennem sit godt betalte job i Indre København eller i en større provinsby. 


Han har ikke kun fart på, på løbebåndet, han har også meget travlt med at kravle op ad karrierestigen. Og det skal man gerne kunne se. Den sportsinteresserede mand er ikke en modemand, men han går stadig meget op i sin ydre fremtræden. Med sit store fokus på sin krop og sundhed, er det også vigtigt for ham, at tøjet viser, at han har styr på sit hurtige liv.

Han vil selv kalde sin tøjstil for casual. Et typisk hverdags outfit vil bestå af et par jeans sammensat med en designerskjorte fra et af de mere konservative modemærker som fx Hugo Boss og Ralph Lauren, der også ligger i en vis prisklasse. Skjorten må godt have en lille særlig detalje, som fx en enkel rød knap. Han er selvfølgelig vild med sneakers, men det går typisk ikke på hans arbejdsplads, så derfor tyr han for det meste til et par pænere herresko. Over skjorten vil han for det meste trække i en blazer. Hvis dagen står på vigtige møder, vil han være i fuldt jakkesæt. 

Tøjet behøver ikke være det seneste nye, og selvom han gerne vil se tjekket og velhavende ud, bliver han alligevel lidt nærig, når han køber nyt tøj. De fleste penge ligger han nemlig i udstyr til hans forskellige sportsinteresser. 
I sin fritid går han over og bliver endnu mere casual - det vi også kalder for afslappet. Sweat i form at bukser og trøje vil snige sig ind i weekendbeklædningen, hvor motion fylder det meste af tiden ud.

Han er et billede på en udvikling med sportstøj i hverdagen, der især tog fart i 1980’erne med fim som Rocky som forbilleder. Her var populærkultur med til at brede sportstøj ud til moden og gøre det enormt populært at gå i sneakers og sweatshirts. Bare tænk på mærker som Champion og Filas store popularitet i 80’erne og 90’erne. Champion begyndte på det tidspunkt at lave tøj til NBA og NFL-hold, hvilket også var med til at udbrede det blandt USA's ungdom. 

I dag er danske Wood Wood, Norse Projects og Han Kjøbenhavn glimrende eksempler på, hvordan man tager performance wear ind i modebilledet. Det vil også være mærker, som vil fange den lidt mere modeinteresserede sportsmand. 

Skolelæreren

IT-mand, folkeskolelærer, revisor. Han kan være i alle aldre. Alt fra 20 til 70 år. Han bor typisk et godt stykke væk fra København og Århus og tilhører middelklassen. Janteloven hersker i hans nærmiljø, og man bør ikke skille sig for meget ud. 



For ham er det vigtigste ikke at stikke for meget ud i mængden. Det er vigtigt ikke at være for smart. Med hans indtægt vil det virke forkert at dukke op i den seneste nye Comme des Garcons skjorte. Han vil gerne være så langt fra mode- og jakkesætsmanden som muligt. Pædagogen og folkeskolelærerens værdier er mere bløde og menneskelige, for dem er det vigtigere at signalerer, at de går op i, hvordan børnene har det.

Der er ingen større interesse for mode og slet ikke at være med på det sidste nye. Der, hvor han bor, kan der godt herske lidt jantelov, så det er vigtigt ikke at ligne en, der tror, han er smartere end andre. For ham er det et mål at være den sidste, der hopper med på nye trends. Og det gør han først, når han har set længe nok på noget og føler sig tryg. Og så synes han også, at det helt ærligt er for meget at gå op i tøj, fordi det er overfladisk. 

For ham er det ikke en fritidsinteresse at købe nyt tøj – det er mere en nødvendighed. Og nogle gange kan det være, at det er kæresten eller konen, der opfordrer ham til at gå på indkøb, eller endda køber det for ham. Dermed ikke sagt, at han ikke går op i, hvordan han ser ud over for sin partner med en fx pæn skjorte. Hun er bare heller ikke interesseret i, at han skal skeje for meget ud.  I stedet for at gøre sig lækker gennem nyt og smart tøj, går han mere op i hans krop eller gøre lidt ekstra for sin partner. 

Jack & Jones er et godt bud på yndlingsmærket. De er rigtig store væk fra storbyerne og er for det meste lidt på bagkant med de nyeste tendenser. Og så ligger det i en fornuftig prisklasse.

Komfort er vigtigere end farver, print og mærke. Tøjet skal være funktionelt og komfortabelt, da der ikke er forskel på fritidstøjet og arbejdstøjet. Om søndagen kan det dog godt være endnu mere afslappet, men sådan har de fleste det nok.  

Hiphopperen

Han kan være alt fra 10 til 70 år gammel. At være en del af en subkultur er typisk noget som holder ved hele livet. Han er mest ekstremt i sit udtryk i sine yngre dage, mens job og familie kan gøre ham mere voksen i udtrykke senere hen. Han findes i alle samfundslag, dog sjældnere i overklassen. Der er mange af ham i storbyen, men musik, som er hans store passion, rammer også langt ude på landet. 



For hiphopperen - og alle andre subkulturer for den sags skyld - er musikken den helt store drivkraft. Tilhørsforholdet til hiphop-miljøet er altafgørende for ham og identitetsskabende. Den store kærlighed for hiphop-musikken afgør dermed hans tøjstil og personlige værdier. Hans tøjstil er meget inspireret af hans store idoler, og hvad der er cool i miljøet. 

Selvom han kommer op i alderen, tager han stadig til mange koncerter, hvor han kan drikke sig fuld og ryge en joint med vennerne. Mens musikken hamrer, brokker han og vennerne sig over, at de skal være hjemme før 1 og kun kan gå ud en gang om måneden pga. de små børn. Under koncerten kigger han meget på de andre blandt publikum og spejder efter, hvad der er sejt lige nu.

Han finder også sin inspiration i musikmagasiner og holder sig som udgangspunkt langt fra modeblade, fordi de ikke er for real på trods af, at der ofte er en stor parallel. Men det er typisk et billede på, at moden har ladet sig inspirere af hiphoppen. Noget som dog har ændret sig lidt i dag, hvor tidens hip-hop-stjerner i den grad lader sig inspirere af moden. Og flere af dem er sågar selv blevet designere.   

Alle miljøer har deres egen æstetik. Og blandt hiphopperne er den baggy silhuet klart favoritten. Selvom den til tider bliver lidt smallere, har den historisk set altid været poset. 

Netop de store hængerøvsbukser begyndte for 10-20 år siden også at blive båret af ’voksne’ mænd, hvilket fik de mere konservative meningsdannere op i det røde felt. Mændene nægter at trække bukserne op, og der skal virkelig et drømmejob til, før hiphop-uniformen bliver skiftet ud med et jakkesæt. 

De fleste klæder sig dog lidt mere voksent på, når de går på arbejde, og skruer måske lidt ned for tøjets størrelse og antallet af kasketter og halskæder. Derfor er de glade for mærker som Wood Wood og Soulland, der har været gode til at formalisere hiphop-tøjet. 

Godsejeren

Han er over 40 år og tilhører overklassen. Han har læst minimum fem år på universitet og taget en traditionsrig og akademisk tung uddannelse som fx medicin, jura eller statskundskab. Han kender han alle de gamle herrebeklædnings-regler i søvne. Og han ved præcis, hvad forskellen er på jagt- og gallatøj. 


I virkeligheden kan denne mand også være 22, men det kræver noget erfaring og en vis kapital at købe ind, som denne mand gør, og for at kunne alle beklædningsreglerne. Hvilke skjorter passer til hvilke jakker, hvornår har man gråt eller blåt på og kan man kombinere sorte bukser og brune sko? Alt det har den klassiske mand 100 procent styr på og følger det, som var han meget religiøs.

Han føler sig vigtig med sit job og rigdom, og derfor vil han også gerne vise det med sit tøj. Han går ikke ofte i byen for at købe nyt, men når han gør, køber han dyrt ind. Han køber noget nyt, når han vurderer, at han mangler en ny type slips eller magnetknap, eller når noget er blevet for slidt. Her køber han typisk præcis den samme model, som er blevet nedslidt. Grundlæggende er kvalitet et altafgørende nøgleord for ham. 

Det handler om traditioner, gode gamle dyder og regler, og når han følger disse, får han en god selvopfattelse. Det er nemlig meget vigtigt for ham at føle, at han lever op til sin ønskede status. Det giver også status i miljøet at vise, at man har helt styr på sit shit. Og det er også let for ham at udpege dem, som ikke følger alle reglerne, og bagtale dem over jagtmiddagen. 

Derudover er det lettere at følge nogle faste regler, så han kan sætte sin hverdag i nogle kasser, da denne mand typisk har meget travlt med sit arbejde. Og så skal han ikke være kreativ hver morgen. 

Han køber ingen modemærker. I stedet bruger han lang tid på at finde frem til de helt rigtige game britiske, italienske eller franske mærker. Ellers får han skræddersyet sit jakkesæt og skjorter hos en traditionsrig skrædder.

Håndværkeren

Han er 25-50 år gammel. Han er typisk tatovør, håndværker eller ufaglært forretningsdrivende. Fællesskabet i forstaden, den mindre provinsby eller Amager betyder meget for ham, og han passer på sin familie og venner. Styrketræning fylder en stor del af hans fritid. 

 
Hvad modeverdenen præsenterer, interesserer ham ikke. I hans omgangskreds har de deres egen mode. Her handler det stadig meget om den ydre fremtoning, som skal vise power og maskulinitet. Store dunjakker, der får overkroppen til at se endnu større ud, er populære.

At være en del af et fællesskab er vigtigt for ham, og derfor kigger han meget på, hvordan vennerne og kollegaerne går klædt. Alle vennerne har kortklippet hår, tatoveringer, store jakker og stramme T-shirts, og derfor går han også sådan klædt. 

Han plejer sin krop i stor stil – både i form af styrketræning i det lokale fitness- og solcenter. Hans krop betyder generelt meget for ham, og det samme gør udsmykning af den. Derfor bruger han gerne langt flere penge på tatoveringer end tøj, selvom tøjet er en vigtig del af hans samlede look. 

Ligesom arbejderen fra Udkantsdanmark er det vigtigt for ham ikke at gå for meget op i tøj. For ham er det noget, kvinder og homoseksuelle gør. En rigtig mand diskuterer ikke om et par jeans sidder godt på røven eller om blå og sort er pænt sammen. 

LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte mand 2015: Nr. 6 - Thomas Delaney

LÆS OGSÅ: Stor guide: 79 gode køb til vintergarderoben

LÆS OGSÅ: Fra felt til fashion: Derfor er camouflage blevet et kæmpe fænomen