I ’As you like it’ åbner Shakespeares Jacques sin monolog med udsagnet om, at hele verden er en scene, og at alle mænd og kvinder blot er skuespillere.
Man skal ikke have lavet meget teater for at vide, at klæder skaber folk, og mest af alt anser jeg min garderobe som en række kostumer, jeg kan iklæde mig. Pasform, materiale og snit giver krop, humør og dag et udgangspunkt.
Nogle gange stikker det helt af og bliver for feminint for nogen, andre gange klager folk over, at jeg har jakkesæt på.
Annonse
Hvad skal jeg sige? Jeg har en overbærende kæreste og er på hold med digteren Walt Whitman.
Frakke
Jeg fryser otte måneder om året og havde for småt tøj på, da jeg var lille, så jeg har foretrukket store vinterfrakker, siden jeg har kunnet passe dem.
Den her er fra en augustdag i Berlin, der uventet var meget kold, og så kom den nærmeste second hand-butik mig belejligt til undsætning. Den er af uld og fra mærket Piacenza efter romernes norditalienske fæstningsby.
Vinteren kan bare komme an.
Skjorte
Hver sommer de seneste mange år har jeg skrevet DR Sportens Tour de France-blog, de seneste to år sammen med mit store idol Brian Nygaard.
Det er tre vidunderlige og intense uger, så som en belønning for et veloverstået arbejde, og som et minde om løbet, er det blevet en tradition at købe et stykke tøj dagen efter paradeetapen i Paris (årets værste dag).
Normalt er det et jakkesæt, men i år syntes en gul skjorte at være mere passende. Den er fra Kenzo.
Øreringe
Annonse
Efter at have lånt min kærestes øreringe hver dag i en måned, gjorde jeg os begge en tjeneste og købte mit eget sæt af dem her.
De er af sølv og lavet af de gode mennesker bag det aarhusianske mærke La Øhlé.
Nederdel
Jeg var irriteret over den insisterende kontrol, bukser kan have over ens ben. Derfor købte jeg nederdelen i en genbrugsbutik på Nørrebrogade i København en dag, hvor mine ben følte frihedstrang.
Mine ben spillede elitefodbold i deres ungdom, så de kan være meget bestemte.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
