Debatten om våbenkontrol har kørt i snart 20 år, uden at det væsentligt har ændret amerikanernes lette tilgang til tunge skydevåben. Men nu er der måske ved at ske et skred.

Efter det seneste skyderi i Florida, der kostede 14 skoleelever og tre ansatte livet, har der været en voldsom debat. I weekenden resulteret det i, at flere store amerikanske firmaer som Hertz og United Airlines til at droppe de rabatter, de giver til NRA, National Rifle Association, som kæmper for amerikanernes ret til at bære våben med henvisning til den amerikanske forfatning.

Og nu har modebrandet Gucci også meldt sig i kampen ved at støtte række studenter, der forbereder en march i Washington, med 500.000 dollars.
”Vi står sammen med ’March for Our Lives’ og de frygtløse studerende over hele landet, der forlanger, at deres liv og sikkerhed bliver en prioritet. Vi har alle været direkte eller indirekte været påvirket af disse meningsløse tragedier,” skriver Gucci i en meddelelse til WWD, og Guccis kreative direktør Alessandro Michele uddyber:

”Jeg er virkelig rørt over det mod som disse studerende udviser. Jeg står sammen med ’March for Our Lives’ og de stærke unge mænd og kvinder tværs over USA, der kæmper deres og kommende generationer.”

Den store march begynder 24. marts i Washington.

LÆS OGSÅ: Uhyggelig statistik: Skoleskyderiet i Florida er det ottende i 2018

LÆS OGSÅ: Indvandrere og nationalister skal dyste om en pengepræmie i et nyt program

LÆS OGSÅ: Dansk fotograf vinder international pris: ”Jeg har efterhånden set mange forfærdelige ting. Men det her var fuldstændig vanvittigt”