Mens gondoliererne sang i Venedigs kanaler, fangede vi en række mænd på gaderne, der fint illustrerer, hvordan man klæder sig tjekket på nedtonet og mere avanceret maner.

Måske ikke den mest velsiddende dobbeltradede blazer, og reglen om at holde nederste knap åben er han også fløjtende ligeglad med, men farvekombinationerne er helt rigtige, og hvem kan stå for en, der rent faktisk bærer de svært eksponerede Ray Ban Wayfarer solbriller, fordi han altid har gjort det, og ikke fordi det er populært i hipsterkredse?

Fortsætter på næste side...
Hemmeligheden ligger i detaljen. En kombination af T-shirt og chinos løftes her af grove krokodilleskinds-wingtip-støvler, Cartiers stilrene Love Bracelet og de uundgåelige Persol solbriller.
Hvid T-shirt og chinos, mere simpelt kan det næsten ikke blive, men det virker. Persols ikoniske model PO714 er i øvrigt en af sæsonens mest populære solbriller.
Kombinationen af brunt til sort har i mange år været et absolut fashion faux pas, men vinden er vendt, for brunt fodtøj til sorte jeans er nu noget af det mest rigtige, man kan iklæde sig.
Klassens skøre dreng er også et internationalt modeikon. Masafumi Suzuki er ikke kun stor i Japan, men er også fast og bemærkelsesværdigt inventar under samtlige internationale modeuger, hvor han nyder at vække opmærksomhed med sin gennemførte garderobe.
Det nålestribede jakkesæt er en evindelig institution i London City-kvarteret, men nu ses det også i gadebilledet blandt de mere fashionable rundt omkring i de europæiske storbyer.
Den kraveløse skjorte har gjort et gedigent comeback, og den lader til at stige yderligere i popularitet til efteråret. Også smalle fløjlsjeans er at finde i mange modehuses sommerkollektioner.

LÆS OGSÅ Manden på gaden: Models off duty i Milano

FACEBOOK Bliv ven med Euroman