Prins Nikolai er model hos Dior
Foto: Getty

Prins Nikolai er model for Dior

En lovende modelkarriere forklarer, hvorfor den unge prins kvittede kasernen i Varde før tid.

Det vakte stor mediebevågenhed, da den 19-årige Prins Nikolai besluttede sig for at droppe ud af sin uddannelse til reserveofficer på Hærens Sergentskole i Varde for mindre end en måned siden.
Nu står det dog klart, at prinsen kvittede hærens disciplinære hverdag til fordel for et anderledes fashionabelt job i modebranchen, præcis som grevinde Alexandras privatsekretær fortalte i medierne, da prinsen forlod Varde. 
 
Det viser sig i hvert fald, at Prins Nikolai er kommet ind i varmen hos det franske modehus Dior, hvor han er en af modellerne i den kommende herrekollektion. Selve kampagnen er ikke ude endnu, men prinsens modelbureau, Scoop Models, viser nogle af de nye modelbilleder på Instagram, og dem kan du se herunder.
 

Prins Nikolai gjorde sin debut i modeverdenen i februar på catwalken for Burberry, og sidenhen har han været på forsiden af magasinet DUST, såvel som Euroman. Men selvom Scoop Models spår ham en stor modelkarriere, er planen stadig, at han starter på en videregående uddannelse efter sommer.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kongehuset og Herremode