Har du disse ting derhjemme:

  • Føntørrer
  • Hårmousse
  • Skulderpuder
  • Brede jakkesæt i pastel- eller neonfarve
  • Forvaskede jeans
  • Patches

Formentlig ikke. Enten afleverede du det hos den lokale Røde Kors for 30 år siden, eller så har du kigget på dine forældres bryllupsbillede og har tænkt: 'Far, Eric Clapton vil have sit tøj igen'.

Eric Clapton kørte 80'er-stilen. Foto: Getty Images
Eric Clapton kørte 80'er-stilen. Foto: Getty ImagesCaption

Men gå ikke i panik, hvis du snart ser din egen, fars eller Claptons mest kiksede tøjperiode blive vakt til live.

For måske er vi klar til 80'er-moden igen. Noget tyder på det.

Selv om moden altid gentager sig selv, og at sågår ironiens årti - 90'erne - har oplevet en revival de sidste par år, så er det ikke mange, der har turdet at finde skulderpuderne og de brede jakkesæt fra 80'erne frem fra skabet. 

Men vi er åbenbart vilde med at google efter det. Faktisk var '1980s fashion' overraskende det mest søgte om mode hos Google i USA i 2018. Det viser en ny opgørelse, som Google netop har delt.

En anden forklaring kan selvfølgelig også være, at vi oftest søger efter nostalgi. 

Vi bliver klogere i det nye år.

Her er top-10 over det mest søgte om mode hos Google i 2018:

  1. 1980s fashion
  2. Grunge style
  3. 1990s fashion
  4. 2000s fashion
  5. Meghan Markle
  6. Men's fashion
  7. Harajuku fashion
  8. Hipster style
  9. Kate Middleton
  10. 80s mens fashion