”Mit Vostok Komandirskie fik jeg på settet, da jeg medvirkede i Thomas Vinterbergs film ’Kursk’ fra 2018. Uret blev produceret i 1960’erne og blev siden benyttet af den russiske flåde. I filmen, der handler om Kursk-ubåds-katastrofen i 2000, hvor alle 118 ombord døde, skulle jeg have det på som en rekvisit i min rolle som Ilyushin, en ubådspilot på redningsubåden Priz. 

Når man er en del af en international film som ’Kursk’, er budgettet et helt andet, og derfor gjorde produktionen også en dyd ud af, at filmen ned til mindste detalje skulle være så virkelighedsnær som muligt. Jeg endte med at blive ret glad for uret og kunne især lide dets autentiske udtryk. Da vi var færdige med optagelserne, fik jeg det som en farvelgave af kostumeafdelingen på filmen. 

Historien om Kursk har fulgt mig længe. Jeg gik på Teaterskolen, da ubåden sank, og skrev dengang en monolog om Kursk og en fyr ved navn Dmitry Kolesnikov, der var et af ofrene, da ubåden eksploderede.

Han blev fundet med et forseglet afskedsbrev på sig, hvor han på den ene side af papiret havde skrevet en hilsen til sin familie og på den anden side de sidste ord til flåden, som han var en del af.

Det var på baggrund af hans tekst, at jeg skrev en monolog. Derfor var det også stort, da Thomas Vinterberg kontaktede mig for at høre, om jeg havde lyst til at medvirke i hans film. Det var fantastisk at kunne få lov til at dykke ned i fortællingen igen, og samtidig var det min første udenlandske produktion. 

Det er ikke et særlig dyrt ur, og selvom det i disse tider ikke høster meget street-cred at rende rundt med et russisk ur bygget til den russiske flåde, så minder det mig om det eventyr, jeg var med på i ’Kursk’.

Min kone, Katrine Greis-Rosenthal, som også er skuespiller, medvirkede også i filmen. Vi optog i både Belgien, Frankrig og Rumænien, og vi havde også vores søn, som dengang var helt lille, med. Det var nærmest en lille familieudflugt.

Simpliciteten i uret tiltaler mig. Det har ikke alle mulige ekstravagante features, og når alt kommer til alt, handler det om at kunne se klokken. Jeg kan godt lide tanken om, at vi ejer teknikken, i stedet for at teknikken ejer os.”