Det er nok gået de færrestes næse forbi, at der er kommet en dokumentar på Netflix om fodboldikonet, eller måske nærmere bestemt popikonet, der kom ud af fodboldens verden, over dem alle: David Beckham.

Dokumentaren er – og nej, vi skal ikke til at tale om Qatar i denne artikel (forkasteligt, DB) – en bouillonterning af fodboldnostalgi: klip en masse fra Beckhams karriere, interview med koryfæer fra Sir Alex Ferguson til O Fenômeno, Ronaldo Nazário.