hundnudn.jpg

Den smarteste hund i byen

Arket har længe excelleret med et stilrent, skandinavisk design i god kvalitet til tobenede væsener. Men hvorfor egentlig lade sig begrænse af antallet af ben? Det har Arket valgt at gøre op med, og derfor lancerer brandet nu en kollektion til hunde.

Lanceringen omfatter halsbånd, jakker, legetøj og hundesenge, og hvis din hund skal matche dit eget outfit, kan du iklæde dig brandets sweater med lynlås, Upcycled Down-jakken og brandets regnjakke, som hundejakkerne er inspirerede af.

Du skal dog væbne dig med tålmodighed, hvis din firbenede ven skal have Arket-tøj på. Kollektionen kan allerede købes nu på arket.com.

imagec4nn.png

Tegn mig som en af dine Tal R-malerier

Wood Wood er kendt for at have en forkærlighed for samarbejder – især for de grafiske af slagsen. Det er tidligere kommet til udtryk i tøjbrandets samarbejdskollektioner med eksempelvis Disney, Garfield og den britiske kunstner Jon Pilkington.

I forbindelse med deres nyeste efterårs- og vinterkollektion kan det også konstateres, at de vælger at fortsætte ned ad det farverige kollaborationsspor. Her har Wood Wood nemlig annonceret, at de i samarbejde med den danske kunstner Tal R har lavet en ny kollektion, hvor Tal R kunst kommer til at pryde tøjet.

Kollektionen er tilgængelig på woodwood.com.

imagel19ti.png

Asics og JJJJound lancerer et glimrende bud på efterårets sneaker

Asics har med syvtommersøm slået sit navn fast som trendsættere, når det kommer vise vejen for tidens moderigtige fodbeklædning. Nu har de slået pjalterne sammen med det canadiske brand JJJJound om at lave en ny model af klassikeren Gel Kayano 14.

Det har kastet en stilren model af sig, som kommer i enten hvid eller grå, og det simple design er en kærkommen tilføjelse til vores efterårsgarderobe. Et par koster 1.200 kroner og kan købes lige her.

 

mfpen_AW22_-02.jpg

Genbrugeligt jakkesæt

Mfpen har sat afslapning i højsædet dette efterår. Med deres AW22-kollektion har det danske brand forsøgt at finde den famøse balance mellem business og casual. Inspirationen kommer fra forskellige 1970’er- og 1980’er-subkulturer, der gennem tiden har gentænkt og udfordret idéen om jakkesættet som et statussymbol og en formel uniform.

Det har resulteret i en kollektion, der blander den konventionelle uldpåklædning med behageligt strik, uperfekte kanter, pyjamaslignende bukser, stenvasket denim og en generelt oversized pasform.

Og brandet fortsætter naturligvis deres bæredygtige produktionslinje. Efterårskollektionen er nemlig primært lavet af resterende italienske deadstock-materialer, men består også yderligere af strik fra genbrugsuld, tencel og trøjer lavet af økologisk bomuld.

Derudover omfatter kollektionen en linje af frakker lavet af 100 procent genbrugsuld, som er blevet til i samarbejde den italienske stofmølle Manteco. Uden brug af farver og kemikalier.

Læs mere her.

 

B!.jpg

En bid af modeugen

Under modeugen beværtede det danske tøjbrand Another Aspect en langbordsmiddag i deres gård på Værnedamsvej, hvor kokkenes Justin Bieber i form af amerikanske Flynn McGarry stod for menuen, der bestod af årstidens grønt og grillede fisk.

Selvom der kun var et fåtal af gæster med til arrangementet, er der nu mulighed for at få stillet den værste fomo-følelse og få en bid af aftenen. Eller i hvert fald iklæde sig den. For Another Aspect har netop lanceret en ny t-shirt med aftenens menukort som motiv, hvor illustrationen er lavet af den japanske illustrator Kaeko.

T-shirten er allerede tilgængelig og kan købes på anotheraspect.org