Ugens modeoverblik: H&M overrasker med eksperimenterende samarbejde

Fra H&M's legende collab med et japansk brand til en Soundboks-kollektion med Pigalle. Vi samler op på ugen, der er gået i modeverdenen.

Ugens modeoverblik: H&M overrasker med eksperimenterende samarbejde
Offentliggjort

Japansk præg på H&M

Det Tokyo-baserede brand Toga, som Yasuko Furuta etablerede i 1997, laver sensuelle og eksperimentelle nyfortolkninger af garderobeklassikere. Noget, som H&M og deres kunder nu får glæde af.

Den svenske tøjgigant er klar med kollektionen TOGA ARCHIVES x H&M, hvilket er en capsule til både mænd og kvinder, der trækker på Togas arkiv af avantgardestyles blandet med nyudviklede Toga-signaturer.

Til mændene har man blandt andet designet en blåstribede skjorte og en grå sweatshirt, som er skåret i nytænkende snit. Ligesom kollektionens bomberjakke er vendbar.

"Vi er begejstrede over at kunne tilbyde hendes (Yasuko Furuta, red.) legende men intellektuelle styles til vores kunder, og vi ser frem til de stilfulde kombinationer, de vil skabe ud fra kollektionen,” fortæller Ann-Sofie Johansson, creative advisor i H&M.

Kollektionen kan købes eksklusivt på hm.com i Danmark og i udvalgte butikker verden over fra 2. september.

cq5dam.web.1960.1290.jpeg
2044-Train-Campaign-PR-A4-Portrait-72ppi-5.jpg

Nyt solbrillesamarbejde mellem CHIMI og Storm

Der findes ikke et mere attitudefremkaldende garderobeelement end solbrillerne. Derfor skal du finde dig et par, der enten er sjove eller seje. Midt imellem fungerer ikke. Solbrillerne fra svenske CHIMI er fx aldrig kedelige med deres ofte futuristiske udtryk.

Én af mærkets klassikere er den såkaldte CHIMI 05 frame, som nu kommer i flere forskellige farver. Det sker i et eksklusivt samarbejde med den danske tøjbutik Storm, hvor man sælger solbrillemodellen med blå, grønne, lyserøde og gule glas.

Du kan kun købe solbrillesamarbejdet i Storms fysiske butik og på deres hjemmeside.

Chimi storm solbriller.jpg

PSG's sublime trøjedesignere gør det igen

Paris Saint-Germain skuffer gang på gang, når det virkelig gælder i Champions League. Men til gengæld leverer deres trøjedesignere altid. Hvornår har PSG sidst båret en grim fodboldtrøje?

I denne uge lancerede de franskmændenes nye hvide udebanetrøje med lyserøde detaljer, der er så flot, at man næsten kunne overveje at gøre den til en del af hverdagsuniformen:

paris-saint-germain-nike-2021-22-away-kit-first-look-04.jpg

Soundboks bidrager til Pigalle-kollektion

Et af de mere uventede collabs står den danske højtalervirksomhed Soundboks og det parisiske streetwear-brand Pigalle for. Soundboks blev gjort opmærksomme på, at de havde en fan i Pigalle-grundlægger, Stephane Ashpool, fordi han havde brugt nogle af danskernes højtalere i en video til tøjmærkets AW21-kollektion.

Derfor tog Soundboks efterfølgende kontakt til Ashpool, og samtalerne har nu mundet ud i et konkret collab.

Til 'Freedom Fields', hvor Pigaelle kombinerer modefilm og fysisk aktivering, har Soundboks bidraget med 15 højtalere, som Ashpool og sit team har beklædt med kollektionens falvepallette. Yderligere har Soundboks sammen med danske Dream Engine konstrueret 15 kabinetter, der muliggør at montere højtalere på hver af de 15 elcykler, der også er en del af kampagnen.

Se 'Freedom Fields'-videoen herunder:

Se, hvad vi ellers skriver om: H&M, Herremode og Herretøj