Højt oppe på listen over verdens bedste elbiler finder du Mercedes EQS. En bil, der med sit rekord-aerodynamiske design sætter nye standarder for effektivitet i en elbil. Op til 780 kilometer kan den optimalt nå på en opladning, og kører du nedad, vil du opleve, at den genererer så meget energi, at den ingen strøm tager fra batteriet, til trods for at bilen er spækket med udstyr.
Den eneste hage ved Mercedes’ elektriske limousine er designet, der deler vandene med sine glatte linjer og buede silhuet. Er den eksklusiv og Mercedesk nok, eller ligner den en sydeuropæisk hatchback?
Under alle omstændigheder udfordrer den betragteren – især hvis betragteren er en ærkekonservativ direktionsvognskunde – og selv en ivrig motorjournalist skal måske lige gentænke sin forestilling om, hvordan motoriseret magtudfoldelse skal tage sig ud.
Børn af kendte filmfolk snupper hovedrollerne og de eftertragtede skolepladser igen og igen. Er filmindustrien blevet en motorvej af forlommer? Blandt skuespillere og Skuespillerskolen er der stor uenighed.