2001-2006: 1988 Volvo 240 GL, sedan, sølvgrå

Skuespiller med roller på Aalborg Teater og i København.

Min første bil, en Volvo 240 GL, sedan, købte jeg for 25.000 kroner af et ægtepar fra Vejle. For mig var det en drømmebil. Godt et tons stål fra Kiruna, rullet ud fra Torslanda-fabrikken en dag i 1988. Jeg elskede den bil. Den havde sådan noget blåt stofindtræk, og så var toppen af forruden tonet turkisblå for at dæmpe sollyset. Der var også soltag, som dryssede lidt rustent puds ned i hovedet på mig, når jeg åbnede det i foråret. Desværre kørte jeg galt i den. Det var julemorgen, alle gaverne var med. Jeg havde været oppe ved min mor, og da jeg så skulle køre hjem, var der isslag. Det var på motorvejen ved Hjallerup, og jeg kørte 110, da jeg overhalede denne her røde BMW. I det samme begyndte bilen at slingre, og jeg ramte BMW’en og endte med en snurretur i rabatten. Min første tanke var, at det måtte være helt galt med BMW’en, så jeg styrtede ud af bilen og over til BMW’en. Indeni sad to italienske ægtepar med pelse på og var – som italienere nu er – på én gang sure og lettede. De fik mine forsikringsoplysninger, og så kom Volvo’en ellers til sin ret. Selv om den var helt smadret i den ene side, kunne jeg fandeme køre hjem. Hvor jeg i øvrigt skvattede med alle gaverne i favnen på selvsamme isslag, idet jeg forlod bilen.

2006-2009: 1990 VW Golf, koksgrå 4d

Freelance skuespiller, trappevasker og på turné med diverse teatre.

Så fik vi børn. Jeg følte, at Volvo’en var verdens største bil, men den havde ikke plads til et spædbarn. Heldigvis brændte bilen sammen kort efter, og så var det tid til at finde noget nyt. Jeg købte en Golf. Den stod hos en, der hed Jørgen i Silkeborg. Han gik med tonede briller, og så havde han sådan et salgstrick med at læne sig helt ind i min intimsfære og hviske de stærkeste salgsargumenter. Som om andre ville komme og købe bilen foran snuden på mig, hvis han sagde det højt. ’Kig på vangerne,’ hviskede han, ’der er slet ingen rust.’ Jeg skal være ærlig og sige, at det faldt jeg for. Jeg følte, vi havde god kemi, og så tænker man jo, at han ikke vil snyde en, men jeg blev klogere. Den tog vand ind, og da jeg skulle have den til service, trak mekanikeren mig til side og sagde: ’Du er med på, at der ligger en Polo-motor i den?’ Det konfronterede jeg Jørgen med. Jeg sagde: ’Du har solgt mig en Golf med en Polo-motor.’ Og han svarede: ’Ja, ja, det troede jeg da, at jeg havde sagt.’ I det mindste hviskede han det ikke.

2009-2012: 2007 Opel Corsa, sølvgrå 4d

Freelance skuespiller, ’Krysters Kartel’ og ’Flemmings Helte’ m.m.

Jørgen købte Golf’en tilbage, men til en noget ringere pris. Jeg havde simpelthen ikke stamina til at stå imod Jørgen, så i stedet købte jeg en Opel Corsa. Det var virkelig en dejlig bil – aseksuel godt nok, men den kørte, som den skulle. Den var fast i kødet, og den lystrede. Jeg nød at køre i den. Den svigtede mig kun en gang. Det var en ventilatorpropel, der gik i stykker. Vi sad fem mennesker i den og skulle til Aalborg i snestorm, men ruderne duggede så meget, at jeg kom til at køre til Nibe i stedet. Jeg kender ellers det område som min egen bukselomme, men jeg kunne simpelthen ikke se skiltene på grund af sne og dug.

2012-2017: 2009 Opel Astra stationcar, sølvgrå

’Krysters Kartel’, ’Juleønsket’, ’Så længe jeg lever’, Laika samt Bilka-reklamer.

Vi skulle køre på vinterferie i Frankrig, så faren i huset anskaffede sig en stationcar med aircondition. Det blev en Opel Astra, sølvgrå med gråt indtræk. Ja, jeg var Opel-mand, og det kunne jeg godt lide. Så er man noget – men man er ikke sexet. Det er mærkeligt det der med, hvornår en bil er sexet, og hvornår den ikke er det. Opel er ikke sexet, og det er ellers en fin bil. Den er bare kedelig, og derfor blev jeg drillet lidt med den. Det synes, jeg er unfair. Jeg forstår heller ikke hele den der hetz på Berlingo. Folk skal have lov til at have deres biler i fred. Uanset hvad giver bilen mening for dem. Jeg var Opel-mand, og det var min far og min farfar også. Det er jeg stolt af.

2017-: 2014 BMW 318d Touring, sort

Skuespiller i ’Midt om Natten’, ’Mød mig på Cassiopeia’ m.m.

Skæbnen ville, at jeg skulle på ferie i Frankrig med min far og min datter. Vi lejede en BMW 320 med nogle M-dele på. Hold kæft, det var fedt. Astra’ens dage var talte. Nu skulle jeg være BMW-ejer, så jeg købte en 318d stationcar i Hobro. En socialdemokratisk BMW på en eller anden måde – pæn uden at være prangende. Jeg kan godt lide, at det ikke stikker for meget af, så jeg valgte den fornuftige BMW. Men jeg har aldrig oplevet magen til køreglæde. Det begreb har jeg altid kun haft hån tilovers for, men pludselig gav det mening. Jeg har det sådan, at jeg glæder mig til at køre de lange ture. Det er trist kun at køre en kort tur.