Findes der steder i Danmark, hvor der er en ekstra stor koncentration af ånder fra det hinsidige? I så fald er Børglum Kloster et godt bud. Der er utal af historier om mærkelige hændelser, og selv om ejeren af stedet Hans Henning Rottbøll ikke selv har oplevet noget, har både hans farmor og storebror blandt andet set en lille grå mand.

”De siger, han iler ned af gangen i voldsom hast. Han har meget travlt.”