soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.

Kristoffer:
Jeg hænger for lidt ud. Og det er en fejl. Alt for ofte er møder med venner skemalagte i for faste rammer. En kop kaffe? En time. En frokost? Halvanden. En middag? 2-3 timer, men så skal jeg også hjem, for jeg skal tidligt op i morgen. At hænge ud kræver to ting: Der er ingen bagkant. Og man sætter ikke hinanden stævne med tvangssnak og “hvad har du lavet siden sidst?” Vi skal have god tid, to må gerne blive til flere, og vi skal gøre hvad vi vil. Det lystbetonede element er så vigtigt. Det er umuligt at forudse, hvad vi har lyst til at lave, når vi aftaler at mødes om en uge. Lad os se, hvad der sker.