I dette helt nye afsnit af Watch Me drager Brian Lykke til Schweiz. Schweiz er som bekendt alle urmærker og urværkers moderland, men i dag er det et mærke, der har en særlig plads i hans urhjerte: Det er nemlig Chopard, der har inviteret Euromans urredaktør inden for i det allerhelligste – hovedkontoret i Geneve.

Og der er lagt i kakkelovnen for nørderne, der vil i dybden med Chopard. Fabrikken bliver besøgt, rundvisernes viden er dyb som en schweizisk bjergkløft, og det er en fornøjelse at kunne grave sig så langt ind i en enkelt urproducents historie, som tilfældet er med Chopard.

Chopard blev grundlagt i 1860 af Louis-Ulysse Chopard. Udover en rig historie med ure laver Chopard også smykker – og det måske allermest kendte item fra Chopard er selve skulpturen, man vinder ved Guldpalmen til Cannes Film Festival, som Chopard har udformet til hver kåring siden 1998.

Lyt til afsnittet af Watch Me herover eller find det der, hvor du normalt finder dine podcasts. God fornøjelse.

Dette afsnit af Watch Me er gjort muligt af Chopard, som har inviteret Euroman til Chopards hovedkontor i Schweiz for på bedst mulig vis at kunne formidle historien om urene. Holdningerne er værtens egne.

To-Chopard-sportsure.-St.-Moritz-introduceret-i-1980.-Her-i-guld-med-blå-skive.-Og-det-nye-skud-på-stammen-Alpine-Eagle-i-stål-introduceret-i-2019.jpg