Siden vi begyndte at producere podcasten ’Sidelæns’ for over et år siden har programmet udviklet sig, men altid kredset om samtaler med mennesker, der har noget på hjerte: Vi har talt med musiker Peter Sommer om hans eget ’Champagne Supernova’-øjeblik. Vi har besøgt CEO Anders Byriel på Kvadrats store hovedkontor i Ebeltoft. Og vi har haft en gæst i studiet, der er vokset op på det mest øde sted kun fem kilometer fra Amager.

Nu skal Sidelæns have ny flyvehøjde, og det kræver et nyt blik på tingene. Til det har vi fundet en fremragende interviewer og en strålende samtalepartner, som Kristoffer nu vil overdrage værtsstafetten til: Oliver Bodh Larsen.

Sidelæns vil fortsat kredse om den gode samtale med mennesker, der kan noget ekstraordinært, men som noget nyt vil Oliver tage programmet med rundt i landet. Det er nemlig gæsterne selv, der bestemmer, hvor vi skal møde dem.

Vi kan allerede nu afsløre, at næste afsnit bliver med musikeren Goss, og at Oliver har lavet planer med kok Kenneth Toft-Hansen og kunstner John Kørner.

Lyt til ’Sidelæns’ via Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

 

EUROMAN-Sidelæns-2.jpg