I slutningen af juli skete der det på internettet, der så tit sker – det gik i selvsving. I de videnskabelige kredse på Twitter, var der én nyhed, der skyggede for alt andet: en koreansk gruppe af forskere, der påstår, at de har skabt en superleder der virker ved stuetemperatur. Men hvad er en superleder overhovedet? Og hvorfor har det potentiale til at blive et af de største forskningsgennembrud i nyere tid? Det har vi spurgt seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet Niels Bech Christensen om.
Forklar lige, hvad en superleder overhovedet er.
”Hvis man skal forklare det helt simpelt, er en superleder et materiale, der ikke har en elektrisk modstand. Hvis man mærker på en ledning, er den som regel varm. Det skyldes, at en del af den elektriske energi omdannes til varme. Men med en superleder vil ledningen ikke blive varm. Der går nemlig ingen energi til spilde som varme, og man vil derfor kunne spare en masse energi.”
Hvad er det helt konkret, den her koreanske forskningsgruppe har fundet frem til, der er så interessant, at det er overalt på internettet?
”Forskningsgruppen påstår, at de har opdaget et nyt materiale, der udviser superledning ved stuetemperatur. Hidtil er superledning kun observeret ved temperaturer langt under frysepunktet. I forhold til den teknologiske anvendelse betyder det, at superledere er dyre i drift, fordi man er nødt til at køle dem ned.
Lige nu er forskningsgrupper verden over i gang med at forsøge at verificere koreanernes påstand, og hvis det viser sig, at koreanerne har ret, vil det være et kæmpe videnskabeligt fremskridt., som på sigt også kan have store teknologiske konsekvenser.
Hvis det lykkes at påvise, at superlederne virker ved stuetemperatur, vil det have en lang række fordele – den store energibesparelse vil både være god for pengepungen og for klimaet. Man vil kunne spare en masse energi på ikke at skulle køle elektroniske apparater ned, ligesom der ikke vil gå energi til spilde som varme.”
Hvordan kan vi ellers få glæde af superledere, der virker ved stuetemperaturer?
”Man vil for eksempel kunne blive bedre til at opdage sygdomme. Lige nu er MR-scannere baseret på superledere, der skal køles ned til meget lave temperaturer for at virke. Hvis man lykkes med at udvikle kabler baseret på superledere, der virker ved stuetemperatur, vil MR-scannere blive både billigere og bedre. Kvalitetsforskellen på en scanning af fx en hjernesvulst, der er udført ved brug af de eksisterende superledere og de potentielle nye stuetemperatur-superledere, vil svare til forskellen på et iPhone-kamera for 10 år siden og nu. Så det vil blive nemmere at opdage alvorlige sygdomme.”
Nogle taler om, at superledere vil kunne bruges til at producere svævende toge. Passer det?
”Det vil i princippet være muligt at få svævende toge, der kan køre meget, meget hurtigt. Det er baseret på magnetisk levitation, hvor man har en superleder, der svæver over en stærk magnet eller omvendt.”
Hvornår kan vi forvente at få bedre MR-scanninger, enorme energibesparelser og så videre?
”For det første skal det undersøges, om de koreanske forskere har ret. Hvis de har, tror jeg, at der mindst går 10 år, før vi ser de nye materialer anvendt i praksis. Men det kan gå hurtigt alt afhængigt af, hvilke problemer man støder ind i. Der er i hvert fald adskillige teknologiske udfordringer, der skal løses, før vi vil se det i praksis.”
