Forsideportrættet kan også læses i vores juninummer, som kan købes her.
DER ER NOGET UBESVÆRET over ham, som han vandrer der på de regnvåde grusstier i Frederiksberg Have og zigzagger mellem vandpytterne. Hans stemmeføring er høj, hans talestrøm er lind og ubehaget ved talepauser ikkeeksisterende.
Rasmus Tantholdt vil gerne sætte de rigtige ord på, og det gør han ofte. Så ofte at han er blevet en journalist, de fleste danskere tillægger en særlig grad af respekt og troværdighed, når han rapporterer hjem fra det store udland.
Det bliver tydeligt under vores gåtur, hvor alle forbipasserendes blikke søger ham, og et par ældre kvinder byder ham velkommen hjem, mens vi passerer forbi foden af Frederiksberg Slot. Vejen hertil har været lang og på ingen måde snorlige, men TV 2-korrespondenten er i dag blevet det, man bedst kan kalde en journalistisk sværvægter.
Rasmus Tantholdt er netop hjemvendt fra Ukraine, som i slutningen af februar blev invaderet af Rusland. Med det erklærede mål om at ville ”afnazificere og afmilitarisere Ukraine” har Vladimir Putin startet en krig, som i skrivende stund har kostet tusinder af mennesker livet samt drevet millioner på flugt. Det er en fortsættelse af den aggressive udenrigspolitik, den russiske præsident i en årrække har ført, og som blandt andet inkluderer krigen i Georgien i 2008 og annekteringen af den ukrainske halvø, Krim, i 2014.
Børn af kendte filmfolk snupper hovedrollerne og de eftertragtede skolepladser igen og igen. Er filmindustrien blevet en motorvej af forlommer? Blandt skuespillere og Skuespillerskolen er der stor uenighed.